Mørkemændene tog fejl
Jeg har i min blog i Ekko gennem de seneste år skrevet om den digitale udvikling inden for film- og tv-industrien og er kommet med overvejende positive forudsigelser.
Ofte er jeg blevet latterliggjort af digitale mørkemænd. Men nu kan jeg konstatere, at jeg har haft ret i alle mine forudsigelser. Så fremover vil jeg betegne mig selv som digitalt medieorakel!
Baggrunden er Politikens artikler den 5. oktober om den voldsomme vækst i dansk tv-drama. Det er fantastisk for alle de kreative kræfter, at effekten af streaming – og et firma som for eksempel Netflix – nu for alvor kan mærkes i det danske produktionsmiljø. Det er en udvikling, som vores dygtige talenter virkelig har fortjent.
Som Politiken kortlægger, så er udviklingen i fuld gang. Tv- og filmbranchens kreative kræfter arbejder i stor stil på tv-serier for både danske tv-stationer og amerikanske streamingtjenester. Alle er optimistiske og skriger både på mere arbejdskraft og flere elever på Den Danske Filmskole.
Snart vil der også være danske spillefilm i produktion, som er finansieret af Netflix. Det spår den danske producer Kim Magnusson, der har til opgave at finde skandinaviske filmprojekter til Netflix.
Men inden vi nu er nået til dette vendepunkt i den danske filmbranches selvopfattelse, har der været fokus på de dystre problemer med den digitale udvikling og især er Netflix’ buy-out-kontrakter blevet fordømt. Regeringen vil tvinge en fem procent skat ud af streamingtjenesterne, og EU vil have amerikanske streamingtjenester underlagt tvangsinvesteringer i de lokale markeder.
Men alt det er unødvendigt. For de har alle – især Netflix – brug for lokale produktionstalenter i hele verden. Dels for at få indhold til deres umættelige maskine, dels for at fastholde lokale kunder.
Og den udvikling er nu så langt fremme, at det havner på forsiden af Politiken med en stor positiv historie for den danske produktionsbranche. Imens forstummer mørkemændenes stemmer, selv om kulturpolitikken ikke helt har indset omfanget af udviklingen.
Men så kan de jo bare læse overtegnedes blog ”Det digitale indblik”, hvor udviklingen er blevet forudset ret præcist. Man burde lytte mere til de positive analyser end til mørkemændenes dystre tale!
Og hvorfor vil jeg så kalde mig digitalt medieorakel fremover?
For et år siden skrev jeg i Ekko blogindlægget Netflix baner vejen for fremtidens filmfest, hvor jeg spåede følgende: ”Jeg kan ikke se andet i min krystalkugle, end at det bliver en fest for alle, der lever af at producere indhold. Disse streamingtjenester vil have en glubende og nærmest umættelig appetit på indhold.”
Og for over tre år siden skrev jeg indlægget Dansk films kamp i den digitale guldalder.
”Det åbne digitale distributionsmarked giver nemlig nye muligheder for global rækkevidde, hvor aftaler indgås med få udvalgte globale aktører, som for eksempel Netflix og snart også Amazon,” skrev jeg og tilføjede: ”Her er der masser af muligheder for danske filmproducenter for at se internationalt og arbejde på at indgå i samarbejde om tv-serier af høj kvalitet.”
Kim Pedersen, den daværende formand for Danske Biografer og den digitale udviklings største danske mørkemand, var ikke sen til at reagere.
”’Guldalder’ kalder du den digitale udvikling. Der er nemlig absolut ingen guldalder. Kun nød og elendighed. Jeg må nok erkende at have vanskeligt ved at se nogen form for guldalder, når den digitale udvikling foreløbig har stjålet 80 procent af danske produktionsselskabers overskud. Det er ikke guld, det er plat,” lød det fra Kim Pedersen, som tilføjede:
”Så nej, det er ingen fest. Det, du præsenterer, er tværtimod en energisk udgravning af en grav, dansk film risikerer at havne i. Den konsekvens burde du som ekspert forholde forbrugerne.”
Vi lader Kim Pedersens ord stå et øjeblik. Og så går vi videre til en fantastisk fremtid for danske film- og tv-producenter!
