24. juli 2021
Jeff Bezos og hans forvoksede dildo
Den 20. juli steg verdens rigeste mand, Amazon-stifteren Jeff Bezos, til vejrs i raketten New Shepard sammen med sin bror, en 82-årig astronaut og en rigmandssøn på atten år. Billetpris: 177 millioner kroner. Foto | Getty Images

Jeff Bezos og hans forvoksede dildo

Er verdens rigeste mand med sine stive pupiller og øgleagtige udseende virkelig et menneske?
Af Las Dyhrcrone

Man fristes til at spørge, om Amazon-stifteren og verdens rigeste mand, Jeff Bezos, med sin skaldede, blege isse, sine små, stive pupiller og sit mærkelige, øgleagtige udseende, virkelig er et menneske? 

Snarere virker han som en fremmed, et rumvæsen, der forsøger at agere nogenlunde menneskeligt. 

Hvis Bezos virkelig var et menneske, ville han vel være i besiddelse af en eller anden form for samvittighed? 

Eller om ikke andet være i stand til at begribe, hvor perverst det virker på alle os almindelige dødelige, når han bruger sine milliarder på rumrejser for superrige frem for at betale skat, sikre sine medarbejdere værdige vilkår eller investere yderligere i bæredygtige løsninger på klimakrisen. 

Men Bezos har ligesom sine milliardærkonkurrenter, de helt tunge drenge, Elon Musk og Richard Branson, for længst mistet jordforbindelsen. 

Jeff Bezos har stiftet rumfartsvirksomheden Blue Origin. Og den 20. juli steg han til vejrs med kursen direkte mod himlen i raketten New Shepard, sammen med sin bror, en 82-årig astronaut og en rigmandssøn på atten år. 

Elon Musk står i spidsen for verdens største private rumfartsfirma SpaceX, og Branson drog afsted i sit rumfartøj for næsen af Bezos den 11. juli. Alle tre investerer store dele af deres kolossale formuer i fremtidens private rumturisme. 

I dag behøver man ikke længere en mangeårig uddannelse. Man behøver ikke at træne benhårdt i evigheder eller være blandt de få udvalgte og dygtigste for at blive astronaut. I hvert fald ikke, hvis man er milliardær. Bezos vil gøre rumturisme tilgængelig for alle, der kan betale. 

Billetten ombord på den iøjnefaldende falliske rumraket koster 28 millioner dollars, altså 177 millioner kroner. 

Det ser med andre ord ud til, at vi inden for det næste årti kan forvente, at samtlige medlemmer af verdens snævre økonomiske elite køber sig til en titel som astronaut. 

I 1960’erne var det et kapløb mellem stormagterne, USA og Sovjetunionen, som hver især kæmpede om at blive den første nation, der sendte mennesker ud i galaksen. 

I 2021 er kapløbet ikke længere mellem stormagter. Det er mellem stinkende rige: Bezos, Musk og Branson. 

Måske er det her starten på de riges kolonialisering af rummet. Måske ender det, som i Neill Blomkamps Elysium, hvor den herskende, rige klasse har etableret en luksustilværelse i rummet på en kunstig planet, mens resten af jordens befolkning lever som en udpint arbejderklasse i sult og nød tilbage på den ødelagte jordklode. 

Bezos taler med en heroisk røst om, hvordan rumfart vil redde menneskeheden fra undergang, når jorden en dag løber tør for ressourser. Elon Musk mener, at en kolonialisering af Mars vil være nødvendig, hvis menneskeheden skal bestå. 

Ingen af dem så meget som nævner den mere oplagte løsning, nemlig at styre væk fra idéen om konstant økonomisk vækst og sætte kurs mod en mere bæredygtig fremtid og klode. 

Jeg kommer til at tænke på Stanley Kubricks udødelige klassiker Rumrejsen år 2001, som fik premiere på et tidspunkt, hvor rumalderen kun var ti år gammel, og på mange måder handlede om fremtiden og menneskets teknologiske fremskridt. 

Forestil dig en alternativ version af filmen, ikke Rumrejsen år 2001, men Rumrejsen år 2021, som præsenterer 60’ernes biografpublikum for konsekvenserne af en ureguleret, markedsstyret økonomi, som prioriterer de rige frem for den brede befolkning. 

Filmen ville indlede med Jeff Bezos, som åbner en flaske champagne, der formentlig koster mere end den gennemsnitlige Amazon-medarbejders samlede årsløn. Og efter at have brændt millioner af dollars af på en ti minutter lang tur i en rumraket, som mest af alt ligner en forvokset dildo, udstøder han: ”Best Day Ever!” 

I 60’erne var rumrejser en vision, der kunne samle befolkningen og styrke fællesskabsfølelsen i en tid med stor splittelse, Vietnam-krigen, ungdomsoprøret og borgerrettighedsbevægelser. 

I dag fremstår milliardærernes private rumeventyr som en komplet afvisning af fællesskabet. Vi er vidne til tre rigmænd med gudekomplekser, som vægter deres våde drengedrøm om rummet langt højere end klimakrisen og bekæmpelsen af ulighed nede på jorden.

Relevante artikler

14. maj 2021
Blachmans selvfede sexisme

Blachmans selvfede sexisme

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten