Maja
Klipper: Jenna Mangulad
Jenna Mangulad er nomineret for bedste klipning.
Seksårige og serbiske Maja bliver afleveret i børnehaven, men hun kan ikke forstå de andre børn, så dagen bliver fuld af misforståelser. Den bedste klipning er ofte den, der ikke gør alt for opmærksom på sig selv og i stedet lader historien udfolde sig bedst muligt. Det gør Jenna Mangulad, hvis lydefri og sømløse historiefortælling lader de stærke følelser skinne igennem.