Nyhed
19. sep. 2023
YouTube lukker for Russell Brands reklamer

I Podcasten Stay Free with Russell Brand forsøger den britiske komiker at finde ”alternative sandheder” inden for videnskab, popkultur og kunst. 

Foto | Russel Brand

YouTube lukker for Russell Brands reklamer

Efter at fire kvinder har beskyldt stjernekomikeren Russell Brand for overgreb, ryger hans annonceindtægter.

Af Karoline Balstrøm

I sidste uge anklagede tre britiske medier den kendte komiker, skuespiller og debattør Russell Brand for overgreb.

Det får nu alvorlige konsekvenser for hans pengepung.

I Channel 4-dokumentaren Russell Brand: In Plain Sight og artikler udgivet i The Times og Sunday Times of London står fire anonyme kvinder og en med navn frem med konkrete påstande om misbrug og overgreb.

En række branchefolk bakker op om det dystre portræt af en af Storbritanniens største komikere, som søndag blev anmeldt til politiet for et seksuelt overgreb, han skal have begået i 2003.

Efter beskyldningerne er Brand blevet fyret af sit agentur, og nu lukker Google for, at han kan tjene penge på sine kanaler på YouTube.

Her har Brand ellers en stor følgerskare og kan på sin hovedkanal prale af 6,6 millioner abonnenter. Populariteten strækker sig også til hans underkanaler såsom Awakening With Russell, Stay Free With Russell Brand og Football Is Nice.

Ifølge branchebladet Variety har YouTube nu suspenderet reklamer, der ellers ville blive afspillet inden Brands videoer.

Man har dermed afskåret hans indtægter på platformen på grund af ”overtrædelse af vores skaber-ansvarspolitik”, skriver YouTube i et svar til Variety og tilføjer, at indgrebet sker for at beskytte brugerne.

”Hvis en skabers adfærd uden for YouTube skader vores brugere, medarbejdere eller økosystem, skrider vi til handling,” udtaler en talsmand for YouTube tirsdag.

Politianmeldt
YouTubes blokering af annoncer gælder for alle kanaler, der ejes eller drives af den 48-årige stjerne, skriver BBC. Hans kanaler forbliver dog offentligt tilgængelige.

Russell Brand er endnu ikke dømt skyldig i anklagerne mod ham. En politianmeldelse, der søndag blev indgivet, er uden for den periode, som behandles i Russell Brand: In Plain. 

Her beskyldes Brand for misbrug mellem 2006 og 2013.


Selv nægter Brand sig skyldig, blandt andet via en YouTube-video, som blev offentliggjort på hans hovedkanal dagen inden dokumentarens premiere.

Han kritiserer på det kraftigste de tre medier bag afsløringerne for at have indledt et koordineret angreb på hans image.

Russell Brand forsvarer sig

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten