Nyhed
15. jan. 2015
Woody Allen laver tv-serie for Amazon
Woody Allen går nye veje, når han sætter sig i instruktørstolen for at instruere sin første tv-serie nogensinde. Foto | Nicole N. Horanyi

Woody Allen laver tv-serie for Amazon

For første gang nogensinde skal den 79-årige mesterinstruktør prøve kræfter med tv-serieformatet, og han er da også selv skeptisk.

Af Casper Hindse

Havde man troet, at de to Golden Globe-statuetter til Amazon-serien Transparent natten til mandag ville få selskabet til at hvile en smule på laurbærrene, kan man godt tro om.

Allerede nu præsenterer Amazon sit næste tv-serie-projekt på paletten, og det er én af de helt store pensler, der skal til at male.

Woody Allen, den mesterlige og dybt excentriske amerikanske instruktør, træder i en alder af 79 år ud på hidtil ukendt grund. Allen skal nemlig instruere sit første værk til tv i form af en serie med afsnit af en halv times længde.

Indtil videre er arbejdstitlen Untitled Woody Allen Project, skriver en række medier.

”Jeg har ingen idéer”
Det er så stort set også, hvad vi foreløbigt ved om serien.

Der er ingen premieredato, ingen små handlingsafsløringer eller for den sags skyld nogen skuespillere tilknyttet projektet endnu. Og Woody Allen havde kun én kommentar ved offentliggørelsen forleden.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg er blevet involveret i det her. Jeg har ingen idéer, og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Mit gæt er, at Roy Price (vicepræsident for Amazon Studios, red.) vil fortryde det,” udtalte den kronisk pessimistiske instruktør med vanlig tør humor.

Woody Allen er med hovedværker som Annie Hall (1977), Manhattan (1979), Hannah og hendes søstre (1986), Små og store synder (1989) og Match Point (2005) en af filmhistoriens mest personlige stemmer. Han er kendt for sin konservatisme og for at være en af de store spillefilmnostalgikere.

Derfor er nyheden en stor overraskelse, og det er efterhånden svært at forestille sig en instruktør, der ikke kunne tænke sig at instruere en tv-serie. Såvel Louis C.K. (Louie) som Lena Dunharm (Girls) har altid nævnt Woody Allen som et filmisk forbillede.

Mangler frihed i spillefilmen
Forklaringen på Woody Allens beslutning kan være, at han i de senere år ofte har klaget over, at film i dag mangler frihed til at udfolde sig.

Det er således svært at se nogen lave en Annie Hall i dag, hvis de samtidig skal have værkerne ud til et bredt publikum. Men lige præcis i serieformatet er det muligt, fordi så forskellige serier som True Detective, Transparent og Orange Is The New Black har formået at sætte nye standarder i hver deres retning.

Woody Allens film er de senere år blevet betegnet som postkort fra diverse storbyer. Med Untitled Woody Allen Project kunne man håbe på, at der snarere vil være tale om et kærestebrev til filmkunsten.

Relevante artikler

Cannes 2013
24. maj 2013
”Vi legede os igennem sexscenerne”

”Vi legede os igennem sexscenerne”

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten