Nyhed
25. juni 2020
Woody Allen åbner stor festival
Amerikanske Gina Gershon og franske Louis Garrel spiller to af hovedrollerne i Woody Allens Rifkin’s Festival, hvor et ægtepar lader sig lokke under filmfestivalen i San Sebastian. Foto | Quim Vives

Woody Allen åbner stor festival

Den amerikanske instruktør er efter overgrebsanklager blevet en paria i store dele af filmverdenen, men hans nyeste film åbner den spanske San Sebastian-festival.

Af Nicki Bruun

Fortsatte overgrebsbeskyldninger fra datteren Dylan Farrow har gjort Woody Allen til mere eller mindre persona non grata i den amerikanske filmbranche.

Hans seneste film – A Rainy Day in New York – havde mere end almindeligt svært ved at blive vist rundt omkring i verden. Det kan ifølge Ekkos anmelder lige så godt skyldes den ringe kvalitet som det faktum, at flere af de medvirkende har undsagt filmen og instruktøren.

Det har dog ikke afholdt Woody Allen fra at lave endnu en film. Og den er sågar blevet valgt som åbningsfilm på den respekterede San Sebastian-festival i det nordlige Spanien, skriver branchemediet Variety.

Rifkin’s Festival, som filmen hedder, foregår da også i San Sebastian, hvor filmen blev optaget sidste sommer.

Den handler om et amerikansk ægtepar, der besøger byen under den glamourøse festival og lader sig rive med af den gode stemning. Hun indleder en affære med en fransk instruktør, mens han forelsker sig i en lokal kvinde.

Store navne på rollelisten
Ifølge Variety er Woody Allen stadig en meget populær mand i Spanien – særligt på San Sebastian-festivalen, der ligger i regionen Baskerlandet.

Mange af hans film har i årenes løb været vist på festivalen. Det gælder blandt andet hans spanske co-produktion Vicky Cristina Barcelona, en varmblodet fortælling om begær i den catalonske hovedstad.

Selv om tidligere medvirkende i Woody Allens film som Greta Gerwig og Timothée Chalamet har taget afstand fra instruktøren, har han alligevel store navne med på rollelisten i Rifkin’s Festival.

De tæller den tyske Oscar-vinder Christoph Waltz, franske Louis Garrel og amerikanske Gina Gershon.

San Sebastian-festivalen finder sted den 18. – 26. september.

Relevante artikler

Boganmeldelse
27. mar. 2020
Apropos of Nothing

Apropos of Nothing

Nyhed
10. juli 2019
Woody Allen vil dø i filmbranchen

Woody Allen vil dø i filmbranchen

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere