Nyhed
05. aug. 2015
Nicolas Winding Refn udgiver bog
Nicoals Winding Refns passion for filmplakater er nu blevet til en bog, der udkommer til oktober. Foto | Jan Buus

Nicolas Winding Refn udgiver bog

Den danske kultinstruktørs fetich for filmplakater springer ud i lys lue med The Act of Seeing, der indeholder filmtitler, du med garanti aldrig har hørt om.

Af Casper Hindse

Hvis der er noget, Nicolas Winding Refn går næsten lige så meget op i som sine film, så er det filmplakater.

Særligt plakaten fra Drive blev skamrost over alt i verden, og også fremhævet i Ekko #66. Nu har instruktøren så samlet sine egne, personlige favoritter, og de kommer i bogformat til efteråret, skriver flickeringmyth.com.

The Act of Seeing, som er bogens titel, bliver den første bog med Winding Refns navn på.

Bogens billeder bliver suppleret af ord og tanker, som horror-eksperten Alan Jones står bag. Meningen er, at bogen skal tegne et billede af Winding Refns inspiration og ikke mindst liv, hvor han særligt i opvæksten på Manhattan blev påvirket af filmsprogets visuelle kraft.

Barndommens filmhuler
I barndommen ramte de kulørte og plakatoverklistrede biograf-facader den unge Nicolas Winding Refn helt ind i hjertet, og det særligt tiltrækkende ved disse filmhuler var, at han ikke var gammel nok til at gå ind i dem endnu, skriver Flickering Myth.

Og Refns yndlingsplakater er da heller ikke for de uindviede. Hvem husker eksempelvis lige The Time Travellers med Preston Foster eller Black Starlet med Rockne Tarkington?

Plakaterne vil blive ledsaget af tekster, der sætter dem ind i en historisk kontekst. The Act of Seeing kommer i de amerikanske boghandlere til oktober.

Relevante artikler

Interview
06. juni 2013
”Jeg er stadig lavet af teflon”

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film