Windfeld i spidsen for mandsdomineret festival

”Nu har mændene i hundrede år fået job, fordi de var mænd. Så jeg har intet problem med at blive kvoteret ind overhovedet,” lyder Kathrine Windfelds kontante udmelding i det nyeste nummer af Ekko.

Instruktøren bag film som Flugten og Hamilton er kendt som den mest markante fortaler for kvoter i den hjemlige filmbranche. I år er hun årets programchef for kortfilmfestivalen Odense Internationale Film Festival, der løber af stablen til august, og hun har varslet, at hun vil bibringe et umiskendeligt kvindeligt perspektiv til festivalen.

Windfeld har således valgt fire kvinder og to mænd til juryen – normalt er det omvendt – og hun har arrangeret et særligt feministisk sideprogram.

Men hvad med udtagelsen til hovedprogrammet? Rammer instruktørfordelingen de magiske 50/50 på millimeteren? Eller er det måske ligefrem mandefri zone, bare for at slå pointen fast med syvtommersøm?

Festivalen Afspejler verden
Svaret er nej.

Af de 86 kortfilm, der bliver vist i konkurrenceprogrammet, er hele 72 procent lavet af mænd, mens blot 28 procent er lavet af kvinder. Festivalen er delt op i en dansk konkurrence, hvor fordelingen hedder 70/30, og en international, hvor fordelingen er 73/27.

Det er dog en mindre forbedring i forhold til sidste års festival, hvor den samlede fordeling var 77/23 i mændenes favør, men ikke ligefrem ligestilling.

”Det spejler jo nok meget godt, hvordan verden ser ud. Jeg kan ikke som leder af en uges festival ændre denne skønne kønsfordeling. Desværre – jeg ville ellers gerne!” siger Kathrine Windfeld, da vi fanger hende på telefonen.

– Men du må have været fristet af at gå forrest, vise vejen og indføre en decideret kvindekvote på festivalen?

”Jo, det kunne være utroligt fristende for mig at gøre. Men det er ikke sådan, Odense Film Festival bliver kørt. De kvoterer ikke – og jeg kan ikke lave om på en lang tradition.”

– Du forsøgte?

”Ja, det gjorde jeg. Men det er også fair nok. Det er ikke min festival, jeg har fået den ét år, og man må tage babysteps for at ændre noget så radikalt.”

– Men indikerer skævvridningen, at der simpelthen var flere gode film af mænd?

”Nej, det vil jeg under ingen omstændigheder sige. Man må definere, hvad ’en god film’ er, og der findes heldigvis intet facit for dét. Det kommer an på øjnene, der ser, og derfor er det så vigtigt, at mangfoldigheden bliver større end i dag. Det er til alles fordel.”

Ingen at spejle sig i
– Så det afspejler måske, at der var 70 procent mænd blandt de indsendte?

”Ja, sådan er det jo. De fleste filminstruktører er mænd. Det skyldes en blanding af opdragelse, gatekeeping og tradition. Det er en meget bred front, tingene skal ændres på, og det er et langt, sejt træk. Første skridt er, at der kommer fokus på skævhederne, og at man diskuterer dem.”

– Er der ikke rigeligt med kvindelige instruktører at tage fra netop i kortfilmgenren? Her kan man jo udvælge fra en hel række filmuddannelser som Super16, Super8 og 18 Frames, hvor mange kvinder gør det godt.

”Også på filmuddannelserne er der en klar overvægt af mænd. Og nu har jeg lige været på den årlige branchedag på Filminstituttet, hvor der var femten mænd i paneldebatterne og kun to kvinder. Der var ingen, jeg som 45-årig kvinde kunne spejle mig i.”

Mandehader
I Windfelds sideprogram kommer kvinderne til gengæld til fuld udfoldelse.

Her kan man blandt andet se dokumentarfilmen Man for a Day, der følger performancekunstneren Diane Torr og hendes eksperiment, hvor kvinder agerer mænd for en dag.

”Den er fantastisk. Kvinderne får perfekt makeup og udklædning – men de er stadig ikke overbevisende som mænd. Så ændrer de deres opførsel. De stopper med at nikke, smile og please. Og så ligner de. Den ramte mig så stærkt,” siger instruktøren.

Hun fremhæver også standup-komikeren Sanne Søndergaard, der under festivalen holder sit show Mandehader? – et standup show om at være alt for glad for pik. Og så står Kathrine Windfeld i spidsen for debatter, der vender op og ned på den vanlige model.

”Det vil være mandlige kunstnere, der debatterer deres rolle som mænd – og kvindelige kunstnere, der bare debatterer deres kunst. Normalt siger mændene jo noget om kunst, mens kvinderne siger noget om at være kvinde.”

Se hele Odense Internationale Film Festivas konkurrenceprogram.