Nyhed
20. mar. 2018
Weinsteins selskab erklærer sig konkurs
Siden beskyldninger om overgreb mod Harvey Weinstein har den tidligere så hæderkronede producents filmselskab kæmpet for at overleve, men nu har The Weinstein Company indgivet en konkursbegæring. Foto | BBC

Weinsteins selskab erklærer sig konkurs

The Weinstein Company har efter lange forhandlinger indgivet en konkursbegæring, hvor selskabet ophæver alle Harvey Weinsteins fortrolighedsaftaler med ofre og vidner.

Af Nicki Bruun

Nu skulle det langt om længe være en done deal, som man siger i USA.

The Weinstein Company, den forkætrede producent Harvey Weinsteins filmselskab, har siden anklagerne om stifterens overgreb kæmpet for at overleve.

Men mandag indgav Weinsteins filmselskab en konkursbegæring, skriver flere amerikanske medier.

En investorgruppe ledet af milliardæren Ron Burkle og talskvinden Maria Contreras-Sweet havde ellers været i forhandlinger om at overtage selskabet, men efter megen frem og tilbage faldt forhandlingerne sammen.

Nu står det private aktiefirma Lantern Capital efter sigende klar i kulissen til at byde på firmaets aktiver, for blandt andet består i rettighederne til film. Buddet skulle ligge i omegnen af 2,5 milliarder kroner.

Slut med aftaler
I mandagens officielle udmelding fra The Weinstein Company oplyser selskabet også, at det ophæver alle fortrolighedsaftaler, der hidtil har forhindret ofre og vidner i at omtale de angivelige overgreb af Harvey Weinstein.

”Siden oktober er det kommet frem, at Harvey Weinstein har brugt fortrolighedsaftaler som et hemmeligt våben til at gøre anklagerne tavse. Disse ’aftaler’ ophæves omgående,” står der selskabets udmelding.

”Ingen burde være bange for at tale ud eller tvinges til at forblive tavse. Selskabet vil takke de modige personer, som allerede er stået frem. Jeres stemmer har inspireret til forandringer i hele landet og hele verden,” skriver selskabet.

Siden anklagerne mod Harvey Weinstein først kom frem i New York Times i efteråret sidste år, har en lang række kvinder delt deres historie om overgreb af producenten.

Det har affødt #MeToo- og Times Up-bevægelserne, der kæmper for, at ofrene for sexchikane og overgreb kan stå frem. I filmbranchen er der kommet øget fokus på, hvordan magtforhold bliver forvaltet, og det har været det store samtaleemne det seneste halve år.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten