Nyhed
11. okt. 2017
Harvey Weinstein beskyldt for voldtægt
Asia Argento i Dracula 3D, som er instrueret af hendes far, kultinstruktøren Dario Argento. Hun er en af de kvinder, som har anklaget Harvey Weinstein for voldtægt. Foto | Luciano Tovoli

Harvey Weinstein beskyldt for voldtægt

Anklagerne mod Harvey Weinstein bliver mere og mere alvorlige. I en ny artikel står skuespilleren Asia Argento frem og beskylder produceren for voldtægt.

Af David Madsen

New York Times bragte i sidste uge en eksplosiv artikel, hvor flere kvinder stod frem og beskyldte produceren Harvey Weinstein for sexchikane.

Siden har lavinen ingen ende villet tage. Weinstein er som konsekvens blevet fyret af sit eget produktionsselskab, udstødt af sine politiske kontakter og Hollywood-venner og forladt af sin kone.

En ny artikel af The New Yorker sætter sagen i et endnu mere dystert perspektiv.

I den står flere kvinder frem og beskylder Harvey Weinstein for voldtægt og systematiske seksuelle overgreb fra slut-90’erne op til 2015.

Artiklen er baseret på en ti måneder lang efterforskning og interviews med tretten kvindelige ofre samt seksten tidligere og nuværende ansatte hos Weinsteins selskab.

Mest chokerende er skuespilleren og instruktøren Asia Argento og den tidligere skuespiller Lucia Evans’ anklager om voldtægt.

Et morbidt eventyr
Lucia Evans beskriver i detaljer, hvordan Weinstein i 2004 under et møde mellem dem trak sin penis frem og fysisk tvang hende til at give ham et blowjob.

”Han er en stor fyr, han overrumplede mig,” udtaler Evans til The New Yorker og fortsætter:

”Jeg gav egentlig bare op. Det er den værste del, og det er derfor, han har kunnet slippe af sted med at gøre det her i så lang tid mod så mange kvinder: Folk giver op, og så føler de, at det er deres fejl.”

Hun fortæller også, at voldtægten føltes som en rutine for Harvey Weinstein.

Asia Argento beskriver, at Weinstein i 1997 på et værelse i det franske Hotel du Cap Eden-Roc tvang sig ind på hende og gav hende oralsex.

”Jeg var ikke villig. Jeg sagde ’nej, nej, nej’. Det var helt uvirkeligt: En stor, fed mand, der vil spise dig. Det er som et morbidt eventyr,” siger den 42-årige skuespiller.

Samarbejde trods voldtægt
Asia Argento fortæller i artiklen, at hun i de efterfølgende fem år var sammen med Harvey Weinstein flere gange. I artiklen forklarer hun, at hun frygtede, at han ville knuse hendes karriere, hvis hun sagde nej til ham.

Det er tilsyneladende en konklusion, mange andre kvinder traf. En anonym kvinde beskriver, at Weinstein voldtog hende, men at hun efterfølgende valgte at fortsætte sit arbejde med ham.

”Jeg var i en sårbar position og behøvede mit arbejde. Det gør bare skammen og skyldfølelsen værre.”

Hun forklarer også, hvorfor hun ikke ønsker at få sit navn offentliggjort.

”Han trækker dit navn gennem mudderet og kommer efter dig med hele sit hold af advokater,” udtaler hun.

Afslørende båndoptagelse
Artiklen er også baseret på en nu offentliggjort båndoptagelse, hvor Weinstein indrømmer at have befamlet den italiensk-filippinske model Ambra Battilana Gutierrez.

Båndoptagelsen er i hemmelighed lavet af New Yorks politi i 2015. Politiet opfordrede Gutierrez til at mødes med Weinstein med en skjult mikrofon, efter hun havde anmeldt ham for sex-chikane.

”Hvorfor rørte du mit bryst i går?” spørger den tydeligt nervøse Gutierrez i optagelsen. ”Det er jeg vant til at gøre,” svarer Weinstein, der opfordrer hende til at komme med ham ind på et hotelværelse.

”Lad være med at ødelægge dit venskab med mig. Bare fem minutter,” afslutter han, før han lader hende gå.

Oprindelig valgte politiet til trods for den afslørende optagelse ikke at lægge sag an mod Weinstein, da der kom historier frem om Gutierrez’ fortid, som svækkede hendes troværdighed som kilde.

Medie takkede nej
The New Yorkers artikel er skrevet af Ronan Farrow, der er søn af Mia Farrow og Woody Allen. Han tilbød først historien til tv-stationen NBC, hvor han arbejder som freelancer for NBC News. De ville dog ikke bringe den.

”Du bliver nødt til at spørge NBC og deres chefer omkring detaljer,” udtaler Ronan Farrow på MSNBC’s The Rachel Maddow Show om, hvorfor NBC takkede nej.

”Jeg vil sige, at mange nyhedsorganisationer i mange år har kredset om denne historie og er blevet mødt med stor modstand. Under min undersøgelse af historien blev jeg personligt truet med at blive sagsøgt af hr. Weinstein.”

Relevante artikler

Nyhed
20. juni 2018
Harvey Weinsteins tabte film

Harvey Weinsteins tabte film

Nyhed
12. jan. 2018
#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten