von Trier fornøjer franskmænd
Den herhjemme udskældte Direktøren for det hele vækker stor begejstring blandt franske anmeldere. Trykker janteloven os, eller har de bare bedre humor i Frankrig?
Af Frederikke Lett
Annonce
Le Direktor havde fransk premiere i onsdags. Aviserne L'humanité og 20 Minutes og modemagasinet Elle giver filmen fire ud af fire mulige stjerner, mens Le Monde, som er Frankrigs svar på Information og Weekendavisen, sammen med størstedelen af de øvrige medier giver filmen tre stjerner ud af de fire mulige.
De danske anmeldere var stort set enige om kun at belønne filmen med tre middelmådige stjerner ud af de seks mulige. Selv Triers særlige teknik, Automavision, der stødte folk fra sig på den hjemlige banehalvdel, vækker stor begejstring sydpå.
Agent provocateur
Le Monde bemærker, at det er første gang, Lars von Trier forsøger sig med en rendyrket spillefilmkomedie. De mener, at resultatet langt fra er let og banalt, men besidder en humor, som er både skarp og absurd. Figuren "Direktøren for det hele" sammenligner avisen med Machiavelli og drager direkte paralleller til Dogville. Avisen påpeger, at friheden ikke kan lægges i hænderne på hvem som helst — med reference til, hvordan rollen som direktør stiger Jens Albinus' karakter til hovedet.
Libération, en anden stor fransk avis, understreger, at Le Direktor ikke kan narre nogen. Filmen er et stærkt politisk angreb på moderne virksomhedsstrukturer og ikke bare en lille komedie uden konsekvenser, skriver avisen og henviser til filmens indledende scene, hvor von Trier drilagtigt omtaler filmen som uskyldig.
Ugemagasinet Paris Match ser filmen som hårrejsende for nogen, brillant for andre, og mens der herhjemme blev talt om, at Lars von Trier har en kreativ krise, ser Paris Match filmen som et bevis på, at Lars von Trier morer sig gevaldigt med at lege "agent provocateur" (betalt urostifter).
Den samfundsdebatterende Le Nouvel Observateur og den konservative avis Figaro Scope er lige så enige med de øvrige om filmens humor, idet de kalder den underfundig, morsom og næsten hele tiden uventet.
Guru hos franske cineaster
Men hvad skyldes forskellen i de to landes opfattelse? Hvorfor er franskmændene ovenud begejstrede, mens den i Danmark fik en mere negativ modtagelse end nogen tidligere film af von Trier? Er det virkelig janteloven, der trykker herhjemme, eller har de bare bedre humor i Frankrig?
"Lars Von Trier er guru og gud hos de franske cineaster og også i nogen grad hos det bredere franske publikum i modsætning til herhjemme, hvor ingen af hans spillefilm er blevet store kommercielle succeser," siger Berlingske Tidendes anmelder Ebbe Iversen, som har fulgt Lars von Triers karriere helt fra starten.
"På mange måder er han faktisk et langt større navn i Frankrig. Det skyldes blandt andet, at næsten alle hans film har haft verdenspremiere i Cannes, hvor en stor del er blevet hædret med priser. Det vækker betydelig respekt i Frankrig," fortsætter Ebbe Iversen, der i sin egen anmeldelse kaldte Direktøren for det hele "en ganske lille film af en meget stor instruktør".
"De ser ham som udfordrende og eksotisk, mens vi nogle gange opfatter ham som fortænkt og krukket. Jeg tror ikke nødvendigvis, vi lider så forfærdelig meget af janteloven, for på mange måder er vi jo stolte af ham, men jeg tror snarere, at den franske filmtradition, med dybe rødder tilbage til 60'ernes La nouvelle vague, er mere vant til udfordrende, intellektuelle eksperimenter."
Religionens rolle
Religionen kan også spille en rolle for modtagelsen af Lars von Triers film.
"Man må jo heller ikke glemme, at mange af hans film har en religiøs tematik, der handler om skyld og soning og overførsel af skyld, som passer langt bedre til de katolske franskmænd — Lars von Trier er også selv katolik — end os protestantiske danskere," siger Ebbe Iversen.
Det er ikke første gang, at en dansk instruktør bliver hyldet mere i Frankrig end i sit eget fødeland. Carl Th. Dreyer var i sin tid langt mere agtet i Frankrig end i Danmark. Det kan Lars von Trier måske trøste sig med.
