Nyhed
04. jan. 2019
Vinterberg og Lindholm er klar til Druk
I Ekko #70 stillede Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm op til en eksklusiv billedserie, hvor de afprøvede både glade og triste grimasser. De har dog god grund til at grine nu. Foto | Jeppe Gudmundsen-Holmgreen

Vinterberg og Lindholm er klar til Druk

Makkerparret Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm har fået millioner til en film, som med deres egne ord er ”en hyldest til alkohol og en erklæret krig mod det middelmådige”.

Af Nicki Bruun

Thomas Vinterberg er snart aktuel med det internationale ubådsdrama Kursk, der får biografpremiere 24. januar.

Men i den nærmeste fremtid kan vi efter alt at dømme forvente en dansk film fra instruktørens hånd igen. Og det er én, som har været på tegnebrættet i nogle år.

Det Danske Filminstitut har nemlig givet produktionsstøtte til Vinterberg og Tobias Lindholms spillefilm med titlen Druk, som makkerparret fortalte om i det næsten tre år gamle Ekko #70, hvor de indtog forsiden.

Druk er en hyldest til alkohol og en erklæret krig mod det middelmådige. Den handler om nogle mennesker, der har behov for at søge væk fra midten,” siger Thomas Vinterberg om filmen i magasinet, hvor han nævner Ernest Hemingways A Moveable Feast som en inspirationskilde.

”Hemingway skildrer sig selv som en mand, der har virkelig god tid, og som drikker noget vin. Så går han ind på en café. Drikker noget mere vin og møder nogle venner. Skriver lidt. Går op på sit kontor og skriver lidt mere. Da jeg havde læst det, sagde jeg til Tobias: ’Det er sådan et liv, vi skal have!’”

Stor billetsult
Druk
har fået næsten 8,3 millioner kroner i produktionsstøtte på Filminstituttets markedsordning, som er for film, der forventes at sælge billetter i biografen.

Til sammenligning har Casper Christensen og Frank Hvams kommende tredje fortælling i Klovn-filmserien, Klovn – Happyland, fået 6,7 millioner kroner i produktionsstøtte.

Ligesom Christensen og Hvam har Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm tidligere bevist, at de kan hive et stort publikum i biografen med deres film, hvor Vinterberg instruerer og skriver manuskript sammen med Lindholm.

Makkerparrets Jagten fra 2013 solgte hele 652.527 billetter, mens deres seneste samarbejde – Kollektivet fra 2016 – kom op på lige knap 300.000 solgte billetter.

Det er over 50 år siden, at Henning Carlsens sort-hvide drama Sult gik i danske biografer. Den film fandt sit publikum, og mon ikke, der vil være endnu bedre salg i Druk?

Ekko #70

Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm er på forsiden af Ekko #70.

Det byder på et stort interview om deres tætte samarbejde.

Kan købes i kiosker eller bestilles.

Relevante artikler

Nyhed
05. feb. 2016
Nyt Ekko med succesfuldt makkerpar

Nyt Ekko med succesfuldt makkerpar

Biografanmeldelse
13. jan. 2016
Kollektivet

Kollektivet

Biografanmeldelse
09. jan. 2013
Jagten

Jagten

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten