Nyhed
31. jan. 2022
Sprudlende rap-battle og drabelig køretur
Malene (Tess Busingye) går verbalt i flæsket på Jane (Mona De Souza), da hun i Hjerte lille skal forsøge at vinde pladsen i sin rapgruppe tilbage. Foto | Alfred Rubin

Sprudlende rap-battle og drabelig køretur

Der er darlings fra Ekko Shortlist og opfindsomme fortællinger i midtvejsfilmene fra jyske Super8, som de næste to uger kan opleves på Ekkos hjemmeside.

Af Nicki Bruun

De unge filmskaberne på tiende årgang af den jyske uddannelse Super8 gjorde et godt indtryk med deres originale og personlige førsteårsfilm.

Filmene fik online-premiere hos os, og vi kan nu også præsentere talenternes midtvejsfilm.

De fire kortfilm kan ses på Ekkos hjemmeside fra i dag den 31. januar og to uger frem til og med den 14. februar.

Der er god grund til at kaste sig over filmene, som byder på anderledes fortællinger og stor lyst til at eksperimentere. Den korteste er en komprimeret historie på blot syv minutter, mens den længste over 45 minutter udruller en spøjs krimiopklaring.

Hele tre af de fire midtvejsfilm er komedier, som ellers er mere sjældne i det normalt dramafokuserede kortfilmformat. Og den fjerde – Alexander Rahnami Mannstaedts Hjerte lille – er en farverig fortælling, selv om filmen er i sort-hvid.

Den handler om en fjortenårig pige, som efter en hjerteoperation prøver at blive del af sin rapgruppe Hustlers4Lyfe igen. Det kræver både heftigt alkoholindtag og en vild rap-battle.

Skævt eventyr
Der er gensyn med to darlings kendt fra flere film på Ekko Shortlist i Marie Gøtzsches roadmovie Detour.

Den byder på ingen ringere end Frederikke Dahl Hansen, der er blevet nomineret flere gange til Ekko Shortlist Awards og vandt for sin rolle i Forever Now. I Detour spiller hun en ung kvinde, der får et lift til Aarhus af Hector, som spilles af Rex Leonard (R[evol]ution of Love og Smagsløs).

Han skal til familiefødselsdag og hun til jobsamtale som jordemoder, men da de påkører en fugl, opstår der drama mellem dem.

Der er mere afslappet chillout-hygge i Mattis Huus Heurlins korte venskabskomedie Askepot. Her prøver barndomsvennerne Lasse og Alfred at finde den sagnomspundne dealer Askepot, så de kan købe en joint og ryge den på naturstedet Grenen i Skagen.

Det fører dem rundt til forskellige skøre personligheder og resulterer i en skæv eventyr-afslutning.

Donald Trump spøger
Endelig har Kim Svendsen begået en tre kvarter lang film med den aparte titel Covfefe. Det er et ikke-ord, som blev voldsomt omtalt på sociale medier, da daværende præsident Trump i 2017 skrev det på Twitter.

Han slettede siden opslaget, men man formoder, at præsidenten ville skrive coverage – med henvisning til mediernes negative dækning af ham.

Det er en bizar sag, og satiren Covfefe er da også noget for sig, selv om den ikke handler om Trump.

I filmen går et umage par politiefterforskere på jagt efter sandheden, da en mand dør i et aflukket parallelsamfund. Begik han selvmord, eller var det en forbrydelse?

Der er mange spørgsmål undervejs i Covfefe, der slutter med et brag.

Husk at se filmene inden klokken 23.59 den 14. februar, hvor de forsvinder fra Ekkos hjemmeside!

Super8

Alternativ filmuddannelse i Aarhus.

Årgang 10 går på uddannelsen 2020-22.

Se midtvejsfilmene.

Relevante artikler

Nyhed
11. mar. 2021
Super8 viser film hos Ekko

Super8 viser film hos Ekko

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten