Viborgs mest vidunderlige vrangforestillinger

Den ellevte Viborg Animation Festival er forbi, og ugens program har været fyldt gavmildt op med udstillinger, film og events i høj klasse.

Det imponerende filmprogram bød på en veludvalgt skare af animerede spillefilm – ikke mindst vinderfilmen My Love Affair with Marriage – og de mange kortfilmprogrammer var som sædvanlig en kakofoni af vidt forskellige udtryk.

Alligevel er det i år de dybt originale udstillinger, der sidder fast i kroppen på togturen hjem fra middelalderbyen Viborg.

Forbundet til universet
Et af årets mest imødesete var Psychoplankton af kunstnergruppen Superflex, som heldigvis levede op til forventningerne.

På et langt tæppe i Viborg Kunsthals kælder skal publikum gå fra den ene ende til den anden og tilbage igen med VR-briller på. Det lyder enkelt, men i VR-universet føles hver lille bevægelse fremad som tusindvis af kilometer.

Plask!

Vi rammer havoverfladen og styrtdykker ned under dybe havhuler, indtil man er på størrelse med et plankton, mens havets skikkelser tårner sig op over én.

Rejsen har kun taget knap ti skridt, men der er behov for en forpustet tænkepause, før turen baglæns går tilbage til verdensrummet, hvor stjernestøvet til forveksling ligner dybhavets plankton.

VR-værket giver på ganske kort tid en stærk fornemmelse af at være forbundet til hele universet.

Digital danseundervisning
Det startede som en joke.

Installationsværker ALT+R påstår ironisk at ville pleje gæsternes digitale sundhed med skøre behandlinger. Målet er at gøre grin med nutidsmenneskets nærmest spirituelle afhængighed af teknologi.

Men på Det Gamle Rådhus i Viborg kunne flere gæster fortælle, at de kom ud fra spaen med en ægte ro i sindet.

”Mobile meditation” guider gæsterne igennem deres afhængighed af sociale medier, som var der tale om det sundeste i verden, og gør tankeløs scrolling til et stressbekæmpende ritual.

”Rytmisk rensning” går derimod ud på, at to gæster iføres høretelefoner med bastung musik og bliver vejledt til at bevæge kroppen på forskellige, rensende måder.

Hurtigt går det op for én, at man i praksis bare er til danseundervisning, og endnu en naturlig handling er blevet kompliceret af teknologi.

Episk livsrejse
Selv på Viborg Animation Festival er det svært at finde animationskunst, der kan konkurrere med niveauet i ANIDOX:VR Awards-udstillingen på Galleri NB. Her dyster de ypperste værker inden for VR-dokumentar mod hinanden.

Årets vinder blev det danske værk Nattens ende om en flygtning under Anden Verdenskrig. Men alle fem oplevelser er værd at fremhæve som noget af det bedste, animation kan byde på i 2022.

I Gondwana VR sendes publikum ud på fri opdagelse i en gigantisk, australsk regnskov, der langsomt er i opløsning.

Genesis er en episk rejse igennem jordens og livets historie fra de første organismer i havet over det overvældende syn af dinosaurer til de første menneskeaber på vej mod vores nutid.

Fantastiske From the Main Square – som vandt Grand Jury-prisen for VR ved årets filmfestival i Venedig – starter som et nærmest barnligt blik ind i centrum af en stille by.

Byen vokser, og der opstår religion, da en gruppe kutteklædte bygger og tilbeder en stor øgle. Men troen sprænges bogstavelig talt i luften, da byens nye militærdiktatur ruller ind med kampvogne. Snart er byen forvandlet til et hypervoldeligt flammehav.

Værket af Pedro Harres er et humoristisk og brutalt billede på den menneskelige civilisations på en gang imponerende og skræmmende udvikling.

Befriende fordomsfri
Det bedste værk på ANIDOX:VR Award-udstillingen – og måske på hele festivalen – må dog være Barry Gene Murphy og May Abdallas interaktive Goliath: Playing with Reality.

Guidet af Tilda Swintons fortællerstemme kommer vi dybt ind i hjernen på en mand, der på grund af skizofreni har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Hvorfor han primært lever i computerspillenes verden under navnet Goliath.

For at genskabe Goliaths oplevelse bliver publikum sat i gang med en række retroæstetiske spil, der fortæller historien om hans liv.

Som da han kommer på psykiatrisk hospital, og tilskueren må fægte med armene for at få fat i de livsvigtige antidepressiver, der flyver rundt om ørene på én.

Men frem for at lade publikum forsvinde ind i den ellers opslugende verden, gør Swintons stemme opmærksom på, hvor latterlig man ser ud med andres øjne, når man fægter med luften. Ligesom en person med vrangforestillinger.

VR-mediet bliver den perfekte metafor for skizofreniens virkelighedsforvirring.

Samtidig er værket også befriende fordomsfrit i forhold til Goliaths gamerliv, der har en social effekt og virker livsbekræftende. Ikke en trist troldetilværelse, men et nødvendigt helle for rigtigt mange mennesker med psykiske lidelser.

Og hvad er virkelighed egentlig?