Venedig 2020
07. juli 2020
Venedig-festivalen går på slankekur
Der er normalt tæt pakket, når Venedig-festivalen løber af stablen, men i år bliver den store udfordring, at publikum og kritikere skal holde afstand. Foto | Wikepidia

Venedig-festivalen går på slankekur

Siden coronavirus bliver biennalen den første internationale filmfestival, der holder fysiske visninger med et beskåret program i september.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Der er ved at komme styr på årets festivalkalender. 

Coronakrisen fik filmfestivalen i Cannes til at aflyse, mens Toronto-festivalen gør årets program online, ligesom Cph:Dox og animationsfestivalen Annecy gjorde det. 

Men nu melder filmfestivalen i Venedig, at deres festival stadig vil løbe af stablen som planlagt, nemlig 2. – 13. september. 

Festivalen har måttet reducere antallet af film i sidekonkurrencerne af hensyn til corona-tidens nye krav til social afstand, men det vigtigste hovedkonkurrencer forventes at forløbe som normalt. 

50-55 film vil få verdenspremiere på Lidoen, hvoraf omtrent tyve forventes at være med i hovedkonkurrencen Venezia 77. 

Resten fordeles mellem kategorien Orizzonti, der sætter fokus på nye talenter, og store internationale titler, der spiller uden for konkurrence. 

Derimod springer Sconfini-sektionen, der har fokus på arthouse- og genrefilm, et år over, mens Venice Virtual Reality er flyttet til en online-platform. 

Optimistisk budskab
Festivalens kunstneriske leder, Alberto Barbera, udtaler i en pressemeddelelse, at han er ekstremt for, at festivalen kan afholdes uden store begrænsninger.

”Vi vil sende et budskab om optimisme til hele filmens verden, der har lidt som følge af krisen,” siger festivallederen og tilføjer, at man arbejder på at få så mange instruktører og skuespillere til festivalen som muligt.

Men da med det fortsatte indrejseforbud i EU for amerikanske statsborgere er der ingen tvivl om, at den røde løber kommer til at blive mere affolket i år end tidligere.

Det samme gælder filmmarkedet Venice Production Bridge, der vil blive afholdt både fysisk og online.

De udtagne film på årets festival offentliggøres ved en pressekonference den 28. juli. Som vanligt forventer Ekko at dække festivalen med en udsendt kritiker.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere