Ekko Shortlist Awards 2022
01. nov. 2022
Camilla Bendix og Thomas Ernst
Camilla Bendix mødte Thomas Ernst for første gang under optagelserne af TV 2’s julekalender Ludvig & Julemanden, og nu bliver de genforenet i deres kærlighed til kortfilmen og unge talenter. Foto | Bo Nymann & Daniel Hjorth

Værtspar: Camilla Bendix og Thomas Ernst

Skuespilleren Thomas Ernst kommer hjem fra USA for at være vært sammen med kollegaen Camilla Bendix, som vil gøre Ekko Shortlist Awards til et brag af en fest.

Af Claus Christensen

Billetsalget til Ekko Shortlist Awards 2022 kører på fuldt drøn. Nu har vi glæden af at afsløre, hvem der skal være værterne for Danmarks sjoveste filmfest. 

For i år er der hele to værter på scenen, nemlig skuespillerne Thomas Ernst og Camilla Bendix. 

33-årige Thomas Ernst forfølger i øjeblikket den amerikanske skuespillerdrøm, hvor han snart er aktuel i Hollywood-braget Babylon med Brad Pitt og Margot Robbie. 

Som ung brød han igennem i Nils Malmros’ Kærestesorger, og han spiller hovedrollen i Ud, spring over, ind, som ryddede bordet ved den første Ekko Shortlist Awards i 2014. 

”Jeg har været med helt fra begyndelsen, da showet startede. Ekko Shortlist har vokset sig større for hvert år, og niveauet for danske kortfilm er virkelig højt,” siger Thomas Ernst og fortsætter: 

”Vi skal turde drømme stort og tro på værket. Det er ligegyldigt, hvor meget filmen har kostet eller indtjent. Det er drømmen bag det hele, som jeg finder interessant.” 

Behold dine drømme
Kortfilmen har en helt særlig plads i 51-årige Camilla Bendix’ karriere. 

Hele to gange har skuespilleren, der er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, været Oscar-nomineret med en kortfilm – senest i år med On My Mind.

”Film er som et godt måltid. De er lavet på en bund af passion og kærlighed og tilsat ambitioner og stress, vildskab og stjernestøv. Her er kortfilmen som en maggiterning, der giver smag for noget større – til drømmen om mere,” siger Camilla Bendix. 

”To gange har kortfilmen vist mig, at det at drømme er vigtigt hele livet. Behold dine drømme – du kan ikke vide, hvornår du får brug for dem!”

149 film dyster
Den niende prisuddeling drømmer stort på vegne af de spirende filmtalenter. 

149 film er i spil til tretten priser. Det er de film, der er kommet på onlinehitlisten Ekko Shortlist i perioden fra 15. november 2021 til og med 31. oktober 2022.

De tyve film, der har haft de bedste placeringer på den ugentlige Top 10, er nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen. 

Herudover kan de 149 film blive nomineret af en professionel jury til elleve priser: fiktion, dokumentar, animation, mandlig og kvindelig skuespiller, manuskript, fotografering, klipning, scenografi, lyddesign og musik. 

Juryen arbejder på livet løs i disse dage, og spændingen bliver udløst i morgen onsdag den 2. november kl. 12, hvor nomineringerne bliver offentliggjort her på siden. 

Køb billet her.

Ekko Shortlist Awards

Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm.

Finder i år sted den 19. november i Bremen Teater i København.

De 149 film, der er kommer på Ekko Shortlist i det forløbne år, er i spil til tretten priser.

Støttet af Det Danske Filminstitut, Producentforeningen, FILM&TVGRUPPEN i Journalistforbundet og Danske Filminstruktører. 

Royal Økologisk er sponsor.

Køb billet!

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten