Nyhed
20. sep. 2010
Unik Jørgen Leth-festival i Kolding

Unik Jørgen Leth-festival i Kolding

Øjeblikke mødes hedder festivalen, der hylder den 73-årige multikunstner, viser et bredt udsnit af hans film og byder på en koncert.
Af Andreas Straarup

Som filminstruktør er Jørgen Leth internationalt anerkendt. Han har stået bag poetiske film som Det perfekte menneske, En forårsdag i helvede og senest Det erotiske menneske.

Sidstnævnte fik for nylig verdenspremiere på den prestigefyldte Toronto-festival, og snart kan et eksklusivt uddrag af den også opleves i Kolding.

Det sker i forbindelse med festivalen Øjeblikke mødes, der løber over fire dage (torsdag 23. – søndag 26. september) og er dedikeret helt og holdent til Jørgen Leth.

Ikke bare filmkunstneren, men også forfatteren, kommentatoren, kunstsamleren og musikeren Jørgen Leth.

Privat initiativ
”Baggrunden for festivalen er et privat initiativ, som fødtes over et glas rødvin i Kolding for halvandet år siden,” siger projektleder Jørgen Smidstrup.

Smidstrup og et par venner ønskede at vise Jørgen Leths filmiske oeuvre og begyndte så småt at undersøge muligheden for det.

”Men i erkendelse af, at Jørgen Leth er en mand med mange berøringsflader, besluttede vi os for at udvide projektet og skabe en kulturfestival frem for blot en filmfestival,” siger han.

Møde med Kurt Thyboe
Således kan man fra på torsdag ikke bare opleve Jørgen Leths film, men også et teaterstykke baseret på hans lyrik, en samtale mellem Jørgen Leth og Kurt Thyboe og ikke mindst en koncert med spoken word-ensemblet Vi Sidder Bare Her.

Vi Sidder Bare Her består foruden Jørgen Leth af musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.

I sommer udgav de deres andet album Ikke euforisk, og det er især blevet rost for Leths rørende og sanselige fortællinger.

Hilsen til mæcen
”Festivalen er en hyldest til Jørgen Leth og samtidig en hilsen til koldingenseren Flemming Skouboe,” siger Jørgen Smidstrup med henvisning til Leth-mæcenen, der har finansieret udgivelsen af Leths samlede værk på dvd.

”Vi ønsker at gøre folk nysgerrige, og Kolding er en velegnet by til formålet, fordi den har en masse kulturinstitutioner, som er i stand til at samarbejde,” tilføjer han.

Festivalens titel, Øjeblikke mødes, refererer ikke til et specifikt Jørgen Leth-værk.

”Den kom bare til mig fra oven,” siger Smidstrup. ”Men Jørgen Leth blev meget begejstret, da han hørte den, for han syntes det passede til hans værk.”

Relevante artikler

Nyhed
12. sep. 2010
Den gamle mand og sanserne

Den gamle mand og sanserne

Nyhed
24. aug. 2010
Jørgen Leth om erotik i nyt Ekko

Jørgen Leth om erotik i nyt Ekko

Tema
10. mar. 2008
Nypuritanisme
Størst af alt er sanseligheden

Størst af alt er sanseligheden

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten