Nyhed
09. jan. 2014
Unge kvinder er en god forretning
Emma Stone gav Hollywood-producenterne noget for pengene, især i rollen som Gwen Stacy i The Amazing Spider-Man. Foto | Jaimie Trueblood

Unge kvinder er en god forretning

Mandlige skuespillere tjener mest, men kvinderne giver flere penge igen. Emma Stone topper listen over Hollywoods mest profitable skuespillere.

Af Freya Bjørnlund

For nylig kunne Ekko berette, at Dwayne ”The Rock” Johnson var den mest indtjenende skuespiller sidste år. Hans fire film fra 2013 indspillede i alt 1,3 milliarder dollars (cirka 7,1 milliarder kroner) ifølge pengemagasinet Forbes

Magasinets liste over de mest indbringende ansigter i Hollywood domineres traditionen tro af mænd. Kun to kvinder fandt vej til top 10, hvor Jennifer Lawrence sneg sig ind på 10-pladsen, mens Sandra Bullock placerede sig højest på en femteplads. 

Men billedet ændrer sig, hvis man også tager skuespillernes løn i betragtning. 

Forbes har regnet sig frem til, hvilke skuespillere der indbringer flest dollars på filmproducenternes bundlinje. Og denne liste domineres af kvinder. 

Listen er baseret på skuespillernes sidste tre film over tre år indtil 1. juni 2013 (voice over-roller er ikke medregnet, fordi animationsfilm ofte giver en uregelmæssig høj indtjening i forhold til skuespillernes løn). 

Den mest profitable
Emma Stone indtager førstepladsen som Hollywoods mest profitable skuespiller. 

For hver dollar hun tjente på sine tre seneste film, kunne filmstudierne inkassere 80,7 dollars. Det skyldes først og fremmest supersuccesen The Amazing Spider-Man, som tjente 752 millioner dollars i 2012 og blev en af årets bedst sælgende film. 

Dengang kunne Emma Stone hyres relativt billigt, men hendes løn for den kommende The Amazing Spider-Man 2 er formentlig af en helt anden størrelse. 

Løncheck vokser
Emma Stone får følgeskab af flere andre unge kvinder på listen. 

Mila Kunis lægger sig på andenpladsen takket være storsællerterne Ted og Oz The Great and Powerful. Hun returnerer 68,7 dollars for hver dollar, hun modtager. 

Jennifer Lawrence lægger sig lige i hælene på Mila Kunis med en profit på 68,6 dollars for 1 dollar på lønsedlen. Lige nu er Lawrence muligvis filmverdens mest efterspurgte kvinde. Men da hun brød igennem i mega-franchisen The Hunger Games, var hun et relativt ukendt ansigt, og lønnen lå på mindre end 1 million dollars. 

Lønchecken er vokset markant i den aktuelle The Hunger Games: Catching Fire, men denne opfølger falder uden for undersøgelsens tidsramme. 

Kvinder er underbetalte
Mændene skal findes længere nede på listen. Med en femteplads er kassesuccesen Dwayne Johnson den højest placerede mand, som giver 31,1 dollars igen for hver indtjente dollar. 

De unge, kvindelige up-commere er en god forretning for filmproducenterne. De trækker massevis af biografgæster. Men de kan købes for langt mindre end deres ældre og mere etablerede kvindelige kollegaer og ikke mindst deres mandlige medspillere. 

Forbes har tidligere lavet en liste over skuespillere med højest personlig indkomst i 2013. Her fører mændene stort over kvinderne. De ti bedst betalte mænd tjente tilsammen 465 millioner dollars, mod kvindernes 181 millioner dollars.

De mest profitable skuespillere

1. Emma Stone: Indbringer 80,7 dollars pr. 1 dollar i løn.

2. Mila Kunis: 68,7 dollars pr. 1 dollar.

3. Jennifer Lawrence: 68,6 dollars pr. 1 dollar.

4. Natalie Portman: 31,3 dollars pr. 1 dollar.

5. Dwayne Johnson: 31,1 dollars pr. 1 dollar.

6. Daniel Craig: 25,6 dollars pr. 1 dollar.

7. Russell Crowe: 25,6 dollars pr. 1 dollar.

8. Kristen Stewart: 25 dollars pr. 1 dollar.

9. Robert Pattinson: 23,5 dollars pr. 1 dollar.

10. Taylor Lautner: 21,4 dollars pr. 1 dollar.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten