Nyhed
09. apr. 2024
Unge aarhusianere får tæsk af livet

Dans spiller Maria Pearl Weise rollen som Kathrine, der ligesom hende selv er professionel danser i Aarhus.

Foto | Andreas Thorsager Klevin

Unge aarhusianere får tæsk af livet

De næste to uger kan midtvejsfilmene fra årgang 11 på Super8 ses på Ekkos hjemmeside, og de handler alle om brutale, østjyske ungdomsoplevelser.

Af Frederik Hoff

Den aarhusianske filmuddannelse Super8 bliver en stadig vigtigere del af udviklingen i det danske filmmiljø, og hos årgang 11 er ambitionerne højere end nogensinde.

Det stod tydeligt for enhver, da instruktøren Joey Moe fra Super8 holdt biografpremiere på Ripple, en afgangsfilm i spillefilmlængde.

Til Ekko fortalte talentet, hvordan han brugte filmen som en måde at få den hårdeste og bedst tænkelige kritik, nemlig den fra Danmarks anmelderstand.

Årgangens midtvejsfilm blev egentlig færdige sidste år, men de er blevet finpudset til premieren på Ekkos hjemmeside, hvor de kan ses fra 9. april til og med 24. april.

Hele holdet startede skoleåret med at eksperimentere med serieformatet, som er blevet en stor del af, hvad filmbranchen producerer. Nu har de lavet tre meget forskellige kortfilm, der meget vel kunne fungere som første – eller sidste – afsnit af hver sin fiktionsserie.

Som et ekstra benspænd har idéen været, at alle film skal handle om unge aarhusianere, der bliver konfronteret med tilværelsens ubønhørlige ustyrlighed.

Årgangen kalder fællestemaet for ”Når vi rammes af livet”, og i de tre film bliver hovedpersonerne virkelig ramt med fuld fart.

Vrede i letbanen
I Emma Birkøs Dans spiller Maria Pearl Weise rollen som Kathrine, der ligesom hende selv er professionel danser i Aarhus.

Siden hun var fire år, har Kathrine kæmpet sig op i den hårde balletverden. Men da hun får sklerose og møder en ung, livsfamlende pianist, kommer hun til at reflektere over, om de knuste drøm egentlig er en befrielse.

Det er en delikat samtalefilm om tidens pres på ungdommen, der ofte farer vild i havet af muligheder eller blindt stormer imod en karrieremæssig blindgyde.

Næsten lige så meditativ er Rod Ibsens Pas på Thor. Filmen fortæller historien om den overbeskyttende machomand Thor, som tager med sin kæreste, drag-kunstneren Sigurd, med på arbejde.

Undervejs i det stilistisk klippede forløb er Thor tæt på at slå et hånligt fnisende par i Letbanen. Det fører til en konfrontation med Sigurd, og opgøret munder ud i en ubehagelig, men samtidig smuk scene.

Ude at skide
Joey Moes Ingenmandsland er en rå historie fra den kriminelle underverden i smilets by.

Den er dedikeret til Kevin ”Flapøre” Agerlin, som døde i 2016, og filmen følger Kevin på flugt fra drabelige gangstere, som han har stjålet penge fra.

Han gemmer sig på en bar, hvor en stor kærlighed til Pippi Langstrømpe får ham til at satse alt på en hvid væddeløbshest med sorte prikker.

Flapøre er ”så langt ude at skide, at ikke engang roskildesyge vil røre ved hans rådne røvhul,” som bartenderen formulerer det. Men kan en sejr i væddeløbet hjælpe ham ud af den østjyske undergrund?

Husk at se filmene inden klokken 23:59 den 24. april, hvor de forsvinder fra Ekkos hjemmeside. Men sandsynligvis vil de på et senere tidspunkt kommer på Ekko Shortlist og komme i spil til Ekko Shortlist Awards.

Super8

Alternativ filmuddannelse i Aarhus.

Årgang 11 begyndte på uddannelsen i 2021.

Se midtvejsfilmene.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten