Filmuniversitetet
09. apr. 2018
Ungdomsoprørets fremmede landskab
Michelangelo Antonionis fascinerende version af ungdomsoprøret foregår i en gold ørken i USA, hvor civilisationen er på vej mod sin egen ødelæggelse. Foto | Alfio Contini

Ungdomsoprørets fremmede landskab

Zabriskie Point er et anderledes, men dybt fascinerende blik på det amerikanske studenteroprør. Peter Skovfoged Laursen præsenterer kultfilmen i Cinemateket med Ekko som medarrangør.

Af Peter Skovfoged Laursen

Zabriskie Point begynder med et politisk møde midt i slut-60’ernes studenteroprør. Kameraet flakker i hurtige panoreringer fra ansigt til ansigt, mens de studerende med vrede og indignation afbryder hinanden. 

Fra første indstilling er det, som om kameraet mangler overblik midt i den ophedede debat. 

Det er med dette undersøgende blik, at italienske Michelangelo Antonioni starter sin første og eneste amerikanske film. Og det er netop det udefrakommende blik, som i datiden nok blev kritiseret, men som på den anden side har gjort filmen til en fascinerende kultfilm. 

Kunstfilmens maestro
I forhold til emnet var Antonioni på forhånd dømt til at være den udenforstående. Han var 56 år gammel, da han lavede Zabriskie Point, og således aldersmæssigt en del af den selvsamme generation, som ungdomsoprøret kritiserede. 

Han var den intellektuelle europæiske kunstfilms æstetiske maestro, som var mere interesseret i tomme landskaber og død tid end Hollywoods handlingsbårne fortællinger. 

Op gennem 1950’erne og 60’erne havde han blotlagt den følelsesmæssige og eksistentielle tomhed, som var bagsiden af efterkrigstidens italienske økonomiske mirakel. Og han havde kort forinden haft sit største hit med Blow-Up, som skildrede ungdomsgenerationen i Swinging London. 

Som en fremmed planet
Idéen til Zabriskie Point fik Antonioni fra en nyhedsartikel i en amerikansk avis. Artiklen handlede om en ung mand, som havde stjålet et fly og blev dræbt, da han returnerede flyet. 

Herudfra konstruerede instruktøren fortællingen om rebellen Mark, som efter en konfrontation med politiet flygter ud i den amerikanske ørken. 

Men selve fortællingen synes egentlig ikke at interessere Antononi synderligt. Hans opmærksomhed retter sig i stedet mod landskabet – fra byens reklameskilte, som sælger falske drømme, til Death Valleys enorme vidder, hvor mennesket synes lige så ubetydeligt som et lille sandkorn. 

Filmens sympati ligger tydeligvis hos ungdommen, men samtidig er det en ungdom, hvis livsstil og mål Antonioni selv synes at tvivle på. 

USA fremstår i Zabriskie Point som en fremmed planet, hvis civilisation er på vej mod sin egen ødelæggelse. Og sådan slutter filmen også. Med et gigantisk big bang filmet i mageløst ultra-slowmotion til tonerne af Pink Floyds psykodeliske urskrig.

Filmuniversitetet

Hver måned præsenterer Cinemateket og Ekko et filmhistorisk værk.

Værkerne bliver på skift præsenteret af Ekkos medredaktør Peter Schepelern og cand.mag. Peter Skovfoged Laursen.

Zabriskie Point vises lørdag 5. maj kl. 16 i Cinemateket.

Ekkos abonnenter tilbydes medlemspris.

Bestil billet.

Trailer: Zabriskie Point

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten