Nyhed
20. sep. 2003
Undervisningsministeriet fastholder praksis

Undervisningsministeriet fastholder praksis

Vi kan ikke anbefale lærere at vise spillefilm købt i almindelig handel, skriver Undervisningsministeriet i kommentar til EKKO-artikel
Af Claus Christensen
En artikel på denne side, Frit slag for spillefilm i skolen, vækker debat. Flere eksperter i ophavsret mener, at lærere fuldt lovligt kan vise spillefilm, som er lejet eller købt i almindelig handel. Hidtil har lærerne været henvist til de relativt dyre videofilm, som især Nordisk Film Vision udbyder til institutionsbrug. Sagen kan derfor få stor betydning for medieundervisningen, og EKKOs artikel er da også blevet citeret af Ritzaus Bureau og i flere medier. Nu rykker Undervisningsministeriet, der i flere år har haft et samarbejde med Nordisk Film Vision om de såkaldte Spillefilmpakker, ud med en kommentar til artiklen. Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside, at ministeriet ikke kan “anbefale, at skoler bruger købte film, som ikke har det nødvendige samtykke fra rettighedshaverne, i undervisningen. Den hidtidige praksis med spillefilmpakker vil fortsætte uændret, indtil der foreligger en præcis afklaring af rettighedsproblematikken.” Sagen startede, da en lærer i foråret skrev til Kulturministeriet for at høre om lovgivningen. Læreren fik det overraskende svar, at visning af købte film i skoleklasser, efter ministeriets opfattelse, ikke kræver samtykke fra rettighedshaverne. Men, understregede ministeriet i sit skriftlige svar, “den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene”. Foreningen af Danske Videogramdistributører har truet med at retsforfølge lærere, som følger Kulturministeriets udlægning af loven. På den baggrund har Undervisningsministeriet altså valgt at fortsætte sin praksis indtil videre. Ministeriet skriver, at hvis betingelserne for visning af spillefilm i skolen skal afklares, så er det kommunernes eller skolernes organisationer, der skal forhandle med Danske Videogramdistributører – ikke Undervisningsministeriet. EKKO vil følge den videre udvikling i sagen.
Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten