Nyhed
16. dec. 2016
Under sandet shortlistet til Oscar
Roland Møller kan godt tørre det bidske ansigtsudtryk væk og lægge det i mildere folder, for Under sandet er blevet valgt til en eksklusiv gruppe af film, der kan vinde en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Foto | Camilla Hjelm Knudsen

Under sandet shortlistet til Oscar

Martin Zandvliets drama om tyske soldaters bomberydning efter Anden Verdenskrig er blandt de ni stærke kandidater til at vinde en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

Af Nicki Bruun og Claus Christensen

Forleden måtte vi skuffede konstatere, at Martin Zandvliets krigsdrama Under sandet desværre ikke var blandt de nominerede til bedste ikke-engelsksprogede film ved Golden Globe, som uddeles af de udenlandske filmjournalister i Los Angeles.

Men nu har Zandvliet og filmen til gengæld fået mere end et plaster på såret. 

Under sandet er nemlig blandt de ni film, der er gået videre til næste runde og kommet på den såkaldte shortlist til at blive nomineret for bedste ikke-engelsksprogede film ved næste års Oscar-show.

Akademiet har udpeget Danmarks bud i et rekordår, hvor hele 89 lande har indstillet en film, hvoraf de 85 har været i betragtning.

Hård konkurrence
Dermed er en hurdle blevet overvundet for Under sandet, men det bliver bestemt ikke den sidste.

Konkurrencen om at blive blandt de endelige fem nominerede ser nemlig benhård ud, da både tyske Toni Erdmann og iranske The Salesman – der også begge blev Golden Globe-nomineret – er med i den shortlistede gruppe.

Derudover er det værd at bemærke, at Skandinavien er rigt repræsenteret.

Både den svenske En mand der hedder Ove og den norske Kongens valg er kommet med. Kongens valg har Jesper Christensen i hovedrollen som den norske konge under Anden Verdenskrig, og filmen får dansk premiere den 2. februar.

Paul Verhoeven forbigået
Udvælgelsen af de ni betyder selvfølgelig også, at en masse andre film ikke klarede cuttet.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at Paul Verhoevens franske Elle og Pablo Larraíns chilenske Neruda – der også var blandt de Golden Globe-nominerede – ikke kom med.

Man kunne også have forestillet sig, at Akademiet ville have valgt en film som Pedro Almodóvars Julieta eller den finske Den bedste dag i Olli Mäkis liv, der vandt Un Certain Regard i Cannes.

Nomineringerne i denne ofte uforudsigelige kategori har tidligere vakt opsigt. I 2008 blev Cristian Mungius Guldpalme-vinder 4 måneder, 3 uger og 2 dage overraskende forbigået.

Det førte til, at proceduren blev ændret. En større gruppe finder de første seks film, hvorefter en mindre gruppe på omkring tyve mennesker tilføjer de sidste tre film. Det skal sikre, at de bedste film bliver valgt. Men det har altså ikke hjulpet Paul Verhoevens Elle, der med sin provokerende SM-handling muligvis er for kontroversiel for Oscar.

Den 24. januar får vi svar på, om Under sandet kommer hele vejen til showet og skal læses op med fire andre nominerede. Samme dag finder vi i øvrigt ligeledes ud af, om Aske Bang bliver nomineret i kortfilm-kategorien for Silent Nights.

Oscar-uddelingen løber af stablen den 26. februar, som altid i Dolby Theatre i Hollywood, Los Angeles.

Relevante artikler

Nyhed
24. nov. 2016
Aske Bang i spil til Oscar

Aske Bang i spil til Oscar

Nyhed
19. sep. 2016
Under sandet er Danmarks Oscar-bud

Under sandet er Danmarks Oscar-bud

Biografanmeldelse
02. dec. 2015
Under sandet

Under sandet

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten