Cannes 2015
14. maj 2015
Tv-serier er fremmede for os
Coen-brødrene langene ud efter tv-serier, da de i går gjorde deres entré på Cannes-festivalen sammen med resten af juryen. Foto | Bertrand Langlois

Coen-brødrene: Tv-serier er fremmede for os

Joel og Ethan Coen var i sjældent lunefuldt humør under jury-pressemødet i Cannes.

Af Casper Hindse

Der var grin, men også verbale tæsk til den moderne teknologi, da Ethan og Joel Coen som det første juryformandspar nogensinde i Cannes-historien inviterede indenfor til filmsnak.

Særligt streamingtjenesterne fik en kærlig én over nakken af instruktørerne bag klassikere som Barton Fink, The Big Lebowski og No Country for Old Men.

”Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide tv-serier," erklærede Ethan Coen. ”De er bare fremmede for mig. Jeg har ikke set en tv-serie i årtier.”

Denne udmelding kan synes lidt paradoksal, eftersom adaptionen af brødrenes egen film Fargo det seneste år har høstet stor anerkendelse over hele verden. Coen-brødrene har imidlertid ikke selv været inde over serien.

”Og så er det jo gratis”
Også Jake Gyllenhaal, som nok er juryens mest celebre indslag, tog flot del i et af de mere underholdende pressemøder, som en Cannes-jury har afholdt.

Den tidligere Oscar-nominerede skuespiller udstrålede al den amerikanske blockbuster-tæft, som den sydfranske filmby ellers har et noget blandet forhold til.

”Jeg var vild med tanken om, at jeg kunne komme til at se filmene inden resten af verden – og så er det jo gratis,” jokede Jake Gyllenhaal, der senere på året er aktuel som overpumpet bokser i Southpaw. En rolle, der i står i skærende kontrast til den benede, slibrige ål, som Gyllenhaal spillede i den stærkt anmelderroste Nightcrawler.

Også Sienna Miller (Factory Girl og Foxcatcher) var glad for at være jurymedlem, og hun lagde særligt vægt på æren ved at sidde i så fornemt selskab og se film.

I juryen sidder også den spanske skuespillerinde Rossy de Palma (kendt fra Almodóvars film), den franske instruktør og skuespillerinde Sophie Marceau, den malinesiske komponist Rokia Traoré, Pans labyrint-instruktør Guillermo del Toro og sidst, men absolut ikke mindst vidunderbarnet Xavier Dolan, som sidste år modtog juryens pris for Mommy.

Film skal ses i biffen
Men Coen-brødrene var det naturlige centrum under pressemødet. Joel Coen slog fast, at ingen var tjent med at se Lawrence of Arabia på en iPhone.

”Der er noget specielt ved at sidde blandt andre mennesker og se film på et stort lærred,” konstaterede Joel Coen, der også betroede pressen, at det faktisk er første gang, han sidder i jury.

”Vi er ikke her som kritikere, vi hader ikke noget, vi ønsker at hylde film,” fortsatte han, og Xavier Dolan stemte i:

”Jeg er her for at se film som filmfan og vurdere med hjertet.”

Hvad Coen-brødrene og resten af juryens smag er, må vi vente tolv dage med at finde ud af. Men der er formentlig ikke alt for meget teknologi indblandet.

Klip fra pressemødet

Relevante artikler

Cannes 2015
11. maj 2015
Coen-brødrene i Cannes

Coen-brødrene i Cannes

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten