Nyhed
18. apr. 2016
Nord- og sydkoreansk version af Broen?
Broen på nordkoreansk? Ifølge seriens svenske producer overvejede man at lave en udgave mellem ærkefjenderne Nord- og Sydkorea. Foto | Carolina Romare

Nord- og sydkoreansk version af Broen?

Produceren af Broen afslører, at man har overvejet en version af serien mellem Nordkorea og Sydkorea. Også en ukrainsk-russisk udgave har været på tegnebrættet.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Den dansk-svenske Broen er ikke kun blevet en succes herhjemme, men også i udlandet.

Englænderne og franskmændene har lavet deres egen udgave af den bilaterale krimiserie, The Tunnel, og det samme gjorde amerikanerne med The Bridge, der foregår på grænsen mellem USA og Mexico.

Men Broen-konceptet, hvor to lande samarbejder om en efterforskning, kunne meget nemt have spredt sig yderligere.

I et interview til The Guardian afslører Broens svenske producer Lars Blomgren, at man overvejede at lave en version, der foregår på grænsen mellem Syd- og Nordkorea.

”Jeg synes, det er vigtigt at arbejde på begge sider af grænsen, men med én undtagelse. Vi havde seriøse diskussioner om Nord- og Sydkorea, men det ville formentlig ikke involvere nogle fra Nordkorea. Det ville være fantastisk at lave. Jeg ville elske det,” siger Blomgren.

Højspændt russisk-ukrainsk udgave
Tredje sæson af Broen løb i vinters over skærmen i Danmark og Sverige.

Her fortsatte den socialt handicappede, men knalddygtige svenske efterforsker Saga Norén (Sofia Helin) med at opklare forbrydelser, der trækker tråde over Øresund.

Lars Blomgren fortæller i interviewet, at en ukrainsk-russisk udgave også har været på tegnebrættet.

”Vi havde fjorten forskellige tilbud fra produktionsselskaber og tv-stationer fra både Ukraine og Rusland. Desuden foreslog folk udgaver mellem Rusland og Finland, Rusland og Polen og Rusland og Norge,” beretter Blomgren.

”Det mest interessante rent kreativt var Ukraine-Rusland-udgaven, og vi havde nogle prominente og højt kvalificerede folk involveret i projektet. Det var det, vi gik efter.”

Fjerde sæson?
Men grundet urolighederne mellem Rusland og Ukraine i 2013 droppede man planerne

”Da konflikten eskalerede, besluttede ukrainsk tv at bandlyse alle produktioner med russisk politi og militær. Det afsluttede projektet.” 

Det er endnu ikke endeligt besluttet om den svensk-danske udgave af Broen får en fjerde sæson.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
01. dec. 2015
Broen III

Broen III

Analyse
30. juni 2015
Hvorfor flopper serie-remakes i USA?

Hvorfor flopper serie-remakes i USA?

Biografanmeldelse
22. sep. 2013
Broen II

Broen II

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten