Nyhed
13. nov. 2025
TV 2 fjerner omstridt Trump-dokumentar

TV 2 valgte at fjerne dokumentaren Trump – en chance til? fra TV 2 Play, da det kom frem, at den oprindelige BBC-version indholder misvisende klipning af Donald Trumps tale fra 6. januar 2021. 

Foto | Daniel Torok

TV 2 fjerner omstridt Trump-dokumentar

Public service-stationen har trukket en BBC-dokumentar om Donald Trump tilbage, selv om den omstridte vildledende klipning af Trumps tale ikke indgik i TV 2’s version.

Af Benjamin Wigø og Claus Christensen

Afsløringen af manipulationen med en Donald Trump-tale i dokumentaren Trump: A Second Chance? har sendt chokbølger igennem den britiske medieverden og foreløbigt kostet BBC-ledelsen jobbet.

Herhjemme har TV 2 vist dokumentaren under titlen Trump – en chance til?, men den er nu blev fjernet fra TV 2 Play. Det skete i søndag 9. november, oplyser TV 2.

”Det er korrekt, at TV 2 har vist dokumentaren, og at den efterfølgende var tilgængelig på TV 2 Play. Det er den ikke længere,” skriver Anders Leifer, head of Acquisitions & Formats på TV 2, i en sms til Filmmagasinet Ekko.

”Det var vurderingen fra TV 2’s programindkøbere, at dokumentaren skulle tages af tjenesten, fordi der var oplysninger ude om en betydelig fejlvurdering i redigeringen.”

Anders Leifer skriver dog, at den kontroversielle klipning af Trumps tale den 6. januar 2021 op til stormen på Kongressen i USA ikke var en del af den internationale version af dokumentaren, som TV 2 har vist.

Alligevel har TV 2 altså valgt at afpublicere filmen.

”Troværdighed er centralt, også når TV 2 indkøber udenlandske dokumentarer,” understreger Anders Leifer.

Skandalen har sendt BBC ud i en historisk krise, og Trump har truet med at sagsøge public service-stationen for én milliard dollars – 6,45 milliarder kroner – med mindre at han får en undskyldning og en ”passende kompensation for skader”.

Dokumentaren havde i Storbritannien premiere 28. oktober i 2024 op til præsidentvalget den 5. november i USA, og så vidt Ekko kan vurdere, havde den premiere i samme periode på TV 2 i Danmark.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere