Oscar 2019
26. feb. 2019
TV 2-ekspert vipper mændene af pinden
Instruktøren af Green Book, Peter Farrelly, kunne sammen med resten af holdet bag filmen fejre hovedprisen ved årets Oscar-uddeling. Men hæder går også til eksperten, der gættede flest rigtige vindere i vores Oscar-panel. Foto | ABC

TV 2-ekspert vipper mændene af pinden

Ann Lind Andersen vinder suverænt årets udgave af Ekkos Oscar-panel, hvor sejren til Green Book og andre overraskelser gjorde det svært for eksperterne.

Af Nicki Bruun

”Ann Lind nailed it.”

Så kort og præcis er den Oscar-vindende producent Kim Magnussons reaktion på årets udgave af verdens største filmprisfest, hvor han ikke selv havde sin vanlige træfsikkerhed i at gætte vinderne.

Rigtigt nok er det TV 2’s Oscar-ekspert Ann Lind Andersen, der tager sejren i vores panel, hvor syv mennesker fra forskellige dele af filmbranchen spåede vinderne.

Med nitten rigtige bud i de 24 kategorier løber hun suverænt med sejren og beviser dermed eftertrykkeligt, at hun er kvalificeret til sit mangeårige job som kommentator under Oscar-natten på TV 2.

Se, hvor eksperterne ramte rigtigt og forkert i skemaet nederst i artiklen!

En svær årgang
Selv om Ann Lind Andersen ligesom de fleste af sine kolleger gættede på Roma som vinder af bedste film – hvor Green Book som bekendt tog stikket hjem – kan hun alligevel fejre imponerende mange rigtige i år.

Det er særligt flot, fordi det virkelig voldte eksperterne problemer at forudse årets vindere.

Sidste års topscorere i vores konkurrence – Ekkos Casper Hindse og førnævnte Magnusson – ramte hele 21 rigtige ved forrige prisfest. De måtte denne gang nøjes med henholdsvis femten og fjorten fuldtræffere.

Det giver en andenplads til Casper Hindse, mens Kim Magnusson deler tredjepladsen med debutanten Freya Bjørnlund, der skriver for webmediet Skærm.

Patriotisk gætværk
Den eneste i Ekkos Oscar-panel, der forudså hovedprisen til Green Book, var faktisk instruktøren Aske Bang, Han har selv været Oscar-nomineret for kortfilmen Silent Nights.

Til gengæld gættede han med slet skjult patriotisme også på Viggo Mortensen som vinder af bedste mandlige hovedrolle for samme film. Den pris gik til Rami Malek for Bohemian Rhapsody, der blev Oscar-showets topscorer med fire statuetter.

Filmen optrådte ikke en eneste gang i Bangs bud på vindere, og dermed må instruktøren nøjes med ni rigtige og en respektabel femteplads.

Stemmer med hjertet
Hvis Aske Bang er et bevis på, at det sjældent lønner sig at spille med hjertet i konkurrencer, kan det samme siges i forhold til Politikens filmredaktør Kim Skotte.

I Oscar-panelet er han kendt for at gå sine egne veje og satse på outsidere, der er personlige favoritter frem for bookmakernes. Det betyder fuldtræffere i nogle svære kategorier, hvor de fleste måtte se sig slået (for eksempel Skin i kortfilmkategorien), men også, at Skotte lander på den næstsidste plads med otte rigtige.

Jumbopladsen tager Ekko-blogger Ida Rud, der blot havde syv rigtige. Til gengæld forudså hun som den eneste i panelet, at Olivia Colman fra The Favourite ville vinde prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten