Nyhed
22. aug. 2005
Triple A-indslag holder ikke vand

Triple A-indslag holder ikke vand

TV 2/Nyhederne kan ikke dokumentere indslag om unge indvandrere, der "ruster til krig".
Af Claus Christensen

Efter en række skriverier i flere aviser erkender TV 2/Nyhederne, at indslag om Triple A-banden ikke holder vand. "Jeg må i dag konstatere, at vi ikke er i stand til at underbygge historien," siger nyhedschef Michael Dyrby i dagens Urban.

17. og 18. juli bragte TV 2/Nyhederne opsigtsvækkende indslag om Triple A-banden, der ville overtage "hele fucking Sjælland". Men nogle dage efter trak de medvirkende — Aziz og Shahbaz — deres udtalelser tilbage. De troede, at de gjorde reklame for et tøjmærke, og indklagte klip med maskerede, bevæbnede indvandrere var taget fra en musikvideo. Politiet afviser, at der findes en bande kaldet Triple A.

"Som ansvarlig chef må jeg trække en streg i sandet. Det er klart, at sagen er en belastning, og det er den værste i min karriere," siger Michael Dyrby i Politiken 20. august.

TV 2/Nyhedernes souschef, Lotte Mejlhede, har som følge af sagen valgt at fratræde sin stilling. "Jeg har tidligere erkendt, at jeg svigtede mit ansvar, men da dette svigt bliver ved med at skade Nyhedernes omdømme, drager jeg nu konsekvensen," skriver hun i en pressemeddelse i dag.

Lotte Mejlhede forventer dog at fortsætte på TV 2 efter barsel, som hun netop er påbegyndt. Journalist Kristian Ladegård, der lavede indslagene, har endnu ikke udtalt sig.

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død