Nyhed
02. dec. 2019
Trine Dyrholm overtager for Ulrich Thomsen
Trine Dyrholm indtager en birolle som sørgende mor og ekskone i første sæson af Forhøret, hvor anden sæson får hende i centrum. Foto | Jacob Møller

Trine Dyrholm overtager for Ulrich Thomsen

En dansk stjerne bliver udskiftet med en anden, når Trine Dyrholm overtager hovedrollen i anden sæson af Viaplay-serien Forhøret, der snart går i optagelse.

Af Nicki Bruun

Ulrich Thomsen forsøger at opklare mordet på sin datter over otte afsnit af krimiserien Forhøret.

Den fik premiere på Viaplay den 15. november, men nu er der allerede en ny sæson på vej. Og denne gang overtager Trine Dyrholm hovedrollen fra sin mandlige kollega.

Hun spiller i første sæson hans ekskone, psykologen Susanne. I anden sæson forsøger hun også at komme sig over tabet af sin datter, men hvirvles ind i en ny mordopklaring, da en mand under hypnose indrømmer at have slået flere kvinder ihjel.

”Det er altid rart, når det, man laver, bliver velmodtaget. Det er ekstra rart, når det betyder, at man kan arbejde videre med alle de idéer og historier, man gerne vil ud med,” siger Christoffer Boe i en pressemeddelelse.

Han instruerede første sæson, som han også skrev med manuskriptforfatter Jakob Weis, og Boe skal også stå bag roret i næste sæson.

Forhøret er en fantastisk mulighed for at kombinere karakterstudie og krimigenren – så jeg kan slet ikke vente med at gå i gang med at sætte Trine Dyrholms ’Susanne’ under maksimalt pres og lade hende møde nye, vilde karakterer i en desperat kamp for at gøre det rigtige.”

Unik oplevelse
Ekkos anmelder Bo Tao Michaëlis gav fire stjerner til første sæson af Forhøret, som han kaldte den æstetisk set bedste krimiserie siden Edderkoppen.

Formen med otte korte afsnit, hvor danske stjerneskuespillere som Lars Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og David Dencik skiftes til at medvirke, er noget andet, end man normalt ser på dansk tv.

Hos Viaplay er man også tilfreds med modtagelsen af serien, som også seerne ifølge kanalen har taget godt imod.

”Med Forhøret er vi lykkedes med at præsentere vores seere for en helt unik oplevelse – ikke kun på grund af det uhørt stærke cast, men også, fordi det er en serie, som både indholds- og udtryksmæssigt tør gå helt nye veje og udfordre os,” siger indholdschef for streamingtjenestens moderselskab, Filippa Wallestam, i pressemeddelelsen.

”Vi er meget glade for, at seerne har taget så godt imod Forhøret, og vi glæder os til at føje endnu mere stærkt indhold til Viaplays originale udbud.”

Optagelserne af næste sæson af Forhøret starter til foråret og har forventet premiere i 2021.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
13. nov. 2019
Forhøret

Forhøret

Serieanmeldelse
02. okt. 2018
Kriger

Kriger

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere