Nyhed
12. feb. 2011
Trier: Stadig filmplaner med Scorsese

Trier: Stadig filmplaner med Scorsese

Filmprojektet, der skal genindspille Taxi Driver, er ikke dødt endnu, afslører Lars von Trier.
Af Henrik Østergaard

Martin Scorseses talsmænd afviste for et år siden alle rygter om et samarbejde mellem den amerikanske instruktør Martin Scorsese og Lars von Trier. Og Nils Thorsen skriver i sin Trier-bog Geniet, at Ekko forpurrede projektet, fordi bladet afslørede planerne for tidligt.

Men åbenbart var rygtet om mødet mellem Trier og Martin Scorsese på sidste års Berlin-festival ikke blot sandt – projektet er også stadig i live.

Det afslører Lars von Trier i et interview med branchebladet Screen International på dette års festival i Berlin.

Benspænd til Scorsese
”Vi diskuterer stadig projektet, lad os se, hvad der sker,” fortæller Lars von Trier.

Filmprojektet er ifølge interviewet i Screen stadig en opfølger på Scorseses klassiker Taxi Driver fra 1976.

Tanken er, at Trier skal opstille såkaldte benspænd for Scorsese i lighed med De fem benspænd, hvor Jørgen Leth genindspillede sin kortfilmperle Det perfekte menneske.

Overraskende høflig
”Idéen med benspænd er, at man giver hinanden opgaver, som vil flytte én hen i et område, man har været tilbageholdende med at bevæge sig i. Under protest gør du det, og så udvider du dit repertoire,” siger Trier.

Lars von Trier fortæller, at han var overrasket over Scorseses høflighed, da de mødtes. Han havde helt andre forventninger.

”Måske kan du se ham lidt som en gangster! Men det var han bestemt ikke – ikke på overfladen i hvert fald.”

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere