Nyhed
04. maj 2022
Trier hyrer nye opvaskere til Riget
Unge Jesper Sørensen, der er født med sygdommen progeria, øver replikker sammen med Lars von Trier under optagelserne af den nye sæson af Riget. Foto | Christian Geisnæs

Trier hyrer nye opvaskere til Riget

En tv-kendis med en sjælden sygdom og en robot overtager rollerne som morsomt græsk kor i den kommende sæson af Lars von Triers stjernespækkede kultserie.

Af Nicki Bruun

”Det er uhyggeligt.”

I de første to sæsoner af Riget spiller Vita Jensen og Morten Rotne Leffers to opvaskere, der i Rigshospitalets kælder agerer morsomt græsk kor for dramaet, som foregår over dem.

Den kommende tredje sæson af Lars von Triers kultserie har to nye opvaskere med, oplyser produktionsselskabet Zentropa samt Viaplay og DR i en pressemeddelelse.

Morten Rotne Leffers døde i 1998, så det populære makkerpar bliver udskiftet med tv-kendissen Jesper Sørensen som figuren Lillemand og robotten BOB 2.0.

De skal ligesom deres forgængere kommentere på handlingen i serien, der kommer til at følge både gamle og nye karakterer i personalet på Rigshospitalet.

Sjælden sygdom
Den kommende tredje sæson af Riget – der har undertitlen Exodus – har gud og hvermand på rollelisten.

Forsidestjernen i Ekko #89, Bodil Jørgensen, medvirker sammen med blandt andre Ghita Nørby, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen, Nicolas Bro og Søren Pilmark.

Jesper Sørensen er kendt fra tv, hvor man har kunnet følge hans kamp mod den sjældne sygdom progeria. Det får den i dag 24-årige mand til at ældes otte gange hurtigere end andre mennesker, men alligevel er han gået til livet med ukuelig optimisme.

Nu kan han snart opleves i en fiktiv rolle over for robotten BOB 2.0, som der ikke oplyses nærmere om i pressemeddelelsen.

Riget Exodus får premiere på Viaplay senere i 2022 og kommer efterfølgende på DR.

Ekko #89

Bodil Jørgensen fortæller om Lars von Trier og Riget i Ekko #89.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
23. feb. 2022
Stjerner flokkes om Riget

Stjerner flokkes om Riget

Nyhed
24. okt. 2021
Gud og Trier er i mørket

Nyt Ekko:  Gud og Trier er i mørket

Nyhed
09. sep. 2021
Svenskerne indtager Riget

Svenskerne indtager Riget

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film