Nyhed
31. mar. 2014
Top Gun 2 på vej til lærredet
Hvis Tom Cruise kan finde plads i kalenderen, er han klar til at gentage rollen som Maverick i Top Gun 2. Foto | Ralph Nelson

Top Gun 2 på vej til lærredet

Produceren af Top Gun håber, at Tom Cruise vender tilbage i rollen som jagerpilot efter 30 år.

Af Daniel Pilgaard

I 1986 smeltede Tom Cruise en hel del pigehjerter i rollen som den frygtløse jagerpilot, Maverick, i Top Gun.

Nu ser det ud til, at der er godt nyt for 80’er-klassikerens mange fans.

I et interview til avisen The Huffington Post afslører Top Guns producer, Jerry Bruckheimer, at ideen til fortsættelsen er klar på tegnebrættet.

Cruises kalender kan komme i vejen
Udfordringen ligger i at finde plads til optagelserne i Tom Cruises travle kalender.

”Filmens plot går på, hvorvidt dronefly er ved at overflødiggøre jagerpiloter. Men piloterne er her for at blive, og det skal Tom Cruise nok vise omverdenen,” siger Jerry Bruckheimer og fortsætter:

”Cruise er bare optaget af så meget arbejde, at det er svært at få rollen til at passe ind for ham. Samtidig skal vi også finde et budget, som Paramount tror på, er nok til realisere filmen for.” 

Producer og instruktør død
70-årige Bruckheimer er en af Hollywoods største producernavne, der står bag succesfulde blockbusters som Pearl Harbor, The Rock, Armageddon og filmserien om Pirates of the Carribean.

Han producerede Top Gun sammen med Don Simpson, der var hans faste makker, indtil Simpsons pludselig døde af et narkorelateret hjertestop i 1996. 

Top Guns instruktør er også død. I 2012 begik Tony Scott selvmord ved at hoppe ud fra en bro i Californien. Jerry Bruckheimer nævner i interviewet intet om, hvem der skal overtage pladsen i instruktørstolen.

Relevante artikler

Nyhed
20. aug. 2012
Action-konge abdicerer tragisk

Action-konge abdicerer tragisk

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død