Tonemesteren Jan Juhler er død

”Meget trist, men dejligt, at man har lutter gode minder med den skønne og engagerede mand.” 

Sådan skriver instruktøren Rumle Hammerich, der som flere andre danske filmfolk mindes Jan Juhler på Facebook. 

Jan Juhler var tonemester, producer, instruktør og opfinder, og han gjorde et stort indtryk på en lang række danske filmfolk, der var så heldige at arbejde sammen med ham.

Han døde efter længere tids kræftsygdom i en alder af 73. 

Over 45 spillefilm
Han blev færdiguddannet tonemester fra Den Danske Filmskole i 1969 sammen med blandt andet fotografen Dirk Brüel og instruktørerne Christian Braad Thomsen og Anders Refn. 

Hans cv tæller Anders Refns banebrydende krimi-actionfilm Strømer, Bille Augusts roste debut Honningmåne, Kristian Levrings dogmefilm The King Is Alive og adskillige af Nils Malmros’ film – senest Sorg og glæde fra 2013.

Af dokumentarfilmene rager Jørgen Leths klassiker 66 scener fra Amerika og Anders Østergaards kæmpehit Gasolin’ op.

Filmbussen
Jan Juhler fungerede også som producer. Han stod bag Anne Wivels filosofiske dokumentar Søren Kierkegaard fra 1994, hvor han også var tonemester og kørte sin filmbus.

Filmbussen var en af Juhlers første kreationer som opfinder. Fænomenet var kendt på udenlandske produktioner som nogle store skrumler, der kunne servicere filmholdet med garderobe, sminkerum og små køkkener til hold og skuespillere.

I den danske filmbranche var der i bedste fald nogle skurvogne, som blev stillet op før optagelser. I stedet for at importere en filmbus i dyre domme valgte Jan at designe og bygge bussen selv. Men prisen blev vist ikke meget lavere.

Det blev en meget elegant bus, som fik sin debut i 1986 og blev konstant udlejet, da det var den første i Danmark.

”Husker stadig de mange stunder, vi i din vidunderlige filmbus tossede rundt i Moskva og optog Den russiske sangerinde, mens du med største professionelle kunnen, gåpåmod og musikalitet sikrede, at lyden kom i hus,” skriver instruktøren Morten Arnfred på Facebook.

Kritik af Operaen
Da Operaen på Holmen åbnede i 2009, skrev Jan Juhler et indlæg i Information under overskriften ”Som at bygge en svømmehal uden et bassin.”

Her kritiserede han Store Scene for dens akustik – eller mangel på samme – og satte en debat i gang om lydkvalitet i det omdiskuterede projekt.

Ud over at arbejde som tonemester på spillefilm var han også lydmand på et hav af reklamefilm fra starten af sin karriere.

Penge fra disse opgaver blev de senere år delvist brugt på hans nye opfindelser, blandt andet en hvidløgsskærer (ikke presser) og MikeMount, en helt speciel plastholder til klipsmikrofoner, som forbedrer lydkvaliteten væsentligt.

Sidstnævnte opfindelse fik Jan Juhler patenteret, og den skal videreføres af hans arvinger.

Humor som varemærke
Jeg havde fornøjelsen at klippe hans sidste dokumentarfilm: En anden verden – et portræt af Erik Aschengreen, om balletanmelder, forfatter og førende Bournonville-ekspert.

Filmen havde en lukket premiere i Cinemateket i marts og blev den sidste film, han nåede at lave.

Jan Juhler vil blive husket som et klogt, varmt og humoristisk menneske. Humoren var hans varemærke og en af grundene til, at han var så vellidt i branchen.

Da han som producer på Søren Kierkegaard efter længere tid fik støtte fra Det Danske Filminstitut, blev man på hans telefonsvarer mødt med børnemelodien Sørens far har penge.