Nyhed
19. maj 2015
Todd Haynes laver serie om 70’er-kult
Kultleder og musiker, men først og fremmest levemand: Father Yod var en karismatisk skikkelse, der som overhoved for Source-familien havde fjorten koner. Foto | John Tanzer

Todd Haynes laver serie om 70’er-kult

Den Cannes-aktuelle instruktør er i fuld sving med at fylde kalenderen, og sidste tilføjelse er en serie om hippiekulten The Source Family.

Af Mikkel Frederiksen

Man skal smede, mens jernet er varmt. Todd Haynes soler sig netop nu i filmverdenens beundring på Croisetten i Cannes, hvor hans film Carol høster roser fra alle og enhver, deriblandt kritikerne i Ekkos Stjernebarometer.

Opmærksomheden har gjort Haynes til en eftertragtet herre, og det kan derfor ikke undre, at hans dansekort så småt er ved at fyldes.

Den 54-årige instruktør har allerede en biopic om sangerinden Peggy Lee i støbeskeen. Og ifølge Screen Daily bliver hans næste projekt også et portræt.

Han skal nemlig stå bag en miniserie om Source-familien, en kult, der i 70’erne prædikede fri kærlighed, fælleskabets frelse og det broderlige bånd mellem os alle.

Musik for sjælen
Source-”familien” havde baggrund i de tidlige 70’ere i Los Angeles. Det var et lille kollektiv, der drev restauranten Source, som serverede helsekost for gæsterne.

Om aftenen samledes familiemedlemmerne i en villa i Hollywood Hills, hvor dagens menu blev erstattet af sjælekost. Her holdt familiens overhoved Father Yod hof og prædikede til sine disciple.

Father Yod havde fjorten ”spirituelle koner”, og en dag stuvede de sig alle ind i en Rolls-Royce og turnerede USA som den psykedeliske rockgruppe YaHoWa 13.

Deres albums er i dag samleobjekter for musiknørder, der dyrker undergrundsmusik fra 70’erne. Men selvom Source-familien måske bedst vil blive husket for sin udsyrede rock, lever Father Yods spirituelle prædikener videre på trods af hans død i 1975.

Tilbage til tv
Det er ikke noget nyt, at succesfulde filminstruktører forsøger sig med tv-mediet, men Todd Haynes er ingen novice i den sammenhæng.

I 2011 stod han bag miniserien Mildred Pierce, der havde Kate Winslet i titelrollen. I samme interview med Screen Daily udtrykte Haynes sin begejstring for projektet, og særligt tv-mediets evne til at fortælle netop sådan en historie.

”Jeg har masser af idéer, som kun kan fortælles igennem tv-mediet med dets mulighed for et større persongalleri og længere format,” siger Todd Haynes og tilføjer:

”Der er lige nu en sund konkurrence blandt tv-stationerne, så de er villige til at tage chancer og fortælle historier med kontroversielle emner og karakterer, der ikke nødvendigvis er sympatiske og elskværdige.”

Tv-serien vil iøflge Screen Daiily delvist være baseret på dokumentaren The Source Family fra 2012. Det er ikke oplyst, hvilket tv-selskab der skal lave serien, eller hvornår den starter.

Trailer: The Source Family

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten