Til champagnebrunch med Ole Henriksen

Verdens vigtigste filmfestival er også verdens vigtigste filmmarked, og mens journalisterne render til pressevisninger, halser filmkøbmænd, producere, distributører og skuespillere rundt til møder for at hale deres næste projekt i hus.

”Packaging,” kalder man det. Altså kunsten at få alle filmens ingredienser i hus, fra idé til manuskript til stjerner, instruktør og, vigtigst af alt, penge.

Det er i den anledning, at det danske produktionsselskab No Fat Ego onsdag morgen har inviteret til champagnebrunch for The Glowing Man, en biopic om den danske Hollywoodkosmetolog Ole Henriksen, som de håber på at lave.

Den danske kosmetolog har allerede udlagt sin livshistorie i blandt andet den velanmeldte danske musical I Love It – A Musical About Ole Henriksen og i bogen Af hjertet tak, skrevet sammen med Ekkos Hollywood-korrespondent Tina Jøhnk Christensen.

Han rejste fra Nibe til Hollywood med mellemlandinger i København og Indonesien, hvor han blev hjulpet gennem en særligt hård omgang akne og besluttede sig for at vie sit liv til hudpleje.

I 1975 åbnede han en hudplejeklinik i West Hollywood og er siden blevet det måske mest vedholdende danske bidrag til filmbyen.

Men den historie er allerede blevet fortalt. Så The Glowing Man skal – efter planen – starte et andet sted.

Nabo til 007-færgen
”Velkommen ombord!” lyder det, da jeg går over landgangsbroen til den blændende hvide dobbeltdækker-yacht Lady Jersey, der ligger til kaj foran Cannes-festivalens hovedsæde, Palais des Festivals. Lige ved siden af en yacht som en halv Aarhus-færge hyret af Amazon for at promovere James Bond.

Ombord møder jeg som den første skuespilleren Thomas Ernst, der er kommet direkte fra optagelserne af en serie om Mærsk Mc-Kinney Møller for at promovere filmen.

”Jeg har nok ikke helt den rette alder til at spille Ole på det tidspunkt i hans liv, hvor filmen foregår, men der kunne godt være en god rolle til mig,” siger han med et smil.

Det er nu ikke derfor, han er her. Sideløbende med skuespilgerningen er den tidligere Ekko Shortlist Awards-vært nu Development Lead på No Fat Ego med ansvar for at finde nye projekter. Og den her dag er han blæksprutte med et videokamera i hånden.

Musik for 50 millioner dollars
Over os popper champagnepropperne.

Og da den indbudte forsamling af journalister, producere, distributører, salgsagenter og pengemænd i alle afskygninger har indfundet sig, dukker cremekongen selv op i en tætsiddende, blomstret skjorte.

Han sætter sig til rette til en Q&A sammen med filmens producent, Niels Juul, og manuskriptforfatteren James Wyllie.

”Uh, det er ligesom en stor dildo!” siger Ole Henriksen, da han får stukket en mikrofon i hånden og giver forsamlingen et gavtyveagtigt tandpastasmil.

”Det, jeg godt kan lide ved manuskriptet, er, at det fokuserer på det her par i New York …” forklarer han, da trekløveret begynder at præsentere deres planer.

”Lad da være med at fortælle dem det, Ole!” indvender Niels Juul til latter fra salen. Manuskriptet er stadig under udvikling, fornemmer man. Men alle parter har noget på hjerte.

”Folk tænker på Ole som en hoppende klovn med al hans hudpleje, men denne mand har gjort mere for homoseksuelle rettigheder, end man overhovedet kan forestille sig. Eller som han nogensinde selv vil indrømme,” fortsætter Niels Juul. 

”Og det er en musical!” indskyder Ole Henriksen begejstret. ”Med fantastisk koreografi, hvor alle kan synge med, og som kan løfte vores humør. Det handler om livets indre glød.”

”Altså, det er ikke en musical i den traditionelle forstand, hvor folk bryder ud i sang,” korrigerer manuskriptforfatteren James Wyllie. Han kommer dog Ole Henriksen så meget i møde, at han medgiver, at filmen skal have rytme som en dans.

”Jeg hader James Wyllie,” indskyder Niels Juul, ”for hver dag danser han sig til en musikliste, som ville få Warner Bros. til at slå mig ihjel. Der er musik for 50 millioner dollars i rettighedsbetaling.”

”Marty ville springe på”
Høje budgetter er dog ikke nødvendigvis en dealbreaker. Niels Juul har et demonstreret talent for at finde flere penge, end andre troede muligt.

Inden han startede sin filmkarriere, arbejdede han i modeverdenen som en af stifterne bag mærket Von Dutch. Som producent har han hjulpet Martin Scorsese med at finde finansiering til drømmeprojektet Silence og succeshistorien Killers of the Flower Moon.

Niels Juul er med andre ord en dreven forretningsmand, der forstår at tale for sig.

”Det her er en historie, som Marty ville springe på med det samme, hvis han kendte Ole, som jeg gør!” erklærer han selvsikkert.

Ud over finansiering bør det noteres, at The Glowing Man også er på udkig efter en instruktør. Men denne onsdag virker begge dele besnærende inden for rækkevidde. 

”Hvem har flere penge end Gud? Brands! Vi har et projekt med Valentino-gruppen, et andet med Adidas,” erklærer Niels Juul, der ganske som Ole Henriksen ikke ser et brandsamarbejde som at gå på kompromis med sin kreative vision.

Og begge øjner et oplagt samarbejde med kæmpeselskabet LVMH, der købte rettighederne til Ole Henriksens produkter i 2011, og i dag tjener millioner på hans navn. 

Kendis-cameos
Holdet pønser også på at tage et andet finansieringskneb i brug: kendisser, der kunne dukke op i en cameooptræden. Og efter et halvt århundrede som stjernernes hudlæge har Ole Henriksen en spækket telefonbog. 

”Én drøm, vi har, er Sly Stallone,” forklarer hovedpersonen mildt, før Niels Juul igen afbryder ham med et forurettet smil: ”Det må du ikke fucking sige, Ole! Du har lige kostet mig tre millioner dollars for musik og Sly Stallone!”

Produktionen har allerede et samarbejde med en anden, mere budgetvenlig berømthed: Poul Nyrup Rasmussen, hvis velgørenhedsorganisation headspace tilbyder psykiatrisk vejledning.

”I er alle sammen så ødselt rige, jeg kan se jeres Rolex-ure! Tag at donér til headspace,” formaner Niels Juul. ”Vi vil også have Niels Juul med i filmen. Og jeg tror, vi donerer en eller to procent af, hvad end vi kan få fra Sly Stallone og LVMH.”

”Vi vil også have en anden berømthed med i filmen,” fortsætter han og vender sig mod Ole Henriksen. ”Du må ikke sige det!”

Men Niels Juul kan alligevel ikke selv dy sig.

”Okay, det er, æh, en Spice Girl! Nej, det er ej. Det er endnu større. Hun er et homoikon. Hun er fantastisk. Hvis hun siger ja, er det en drøm, der går i opfyldelse,” siger Niels Juul, inden han efter imaginær trommehvirvel udbryder:

”Det er Cher, selvfølgelig.”