Nyhed
23. jan. 2019
Tidligere Zentropa-chef vil ændre filmmarkedet
Rikke Ennis var i en årrække direktør for Zentropas distributionsled, TrustNordisk, men stoppede sidste år for at starte et nyt filmskab, der nu kaster sig over streamingmarkedet. Foto | REinvent Studios

Tidligere Zentropa-chef vil ændre filmmarkedet

Med den nye streamingtjeneste NutAlone håber Rikke Ennis at kunne vise hidtil svært tilgængelige europæiske film og serier for brugerne.

Af Nicki Bruun

Sidste år trådte Rikke Ennis ud af direktionen hos Zentropa for at starte et nyt filmselskab: REinvent Studios.

Nu er hun klar til at præsentere sit nye projekt. Det er streamingtjeneten NutAlone, der skal være hjem for europæiske film og tv-serier.

Forretningsplanen går ud på, at rettighedshavere selv kan gøre deres film eller serie tilgængelig på udvalgte territorier eller globalt mod en betaling på ti procent til streamingtjenesten. Brugerne skal betale 30-40 kroner om måneden for at tilgå NutAlone.

Idéen med streamingtjenesten er at gøre værker digitalt tilgængelige. Værkerne kan ikke ses i dag, fordi de førende aktører på markedet – som Netflix og Amazon – ikke har dem i kataloget.

”Hvis du har Lars von Trier eller Thomas Vinterberg, er hele verden interesseret. Men med mindre film – selv dem på festivaler – sælger man højst til fem-otte territorier,” siger Rikke Ennis til branchemediet Variety og forklarer videre om sin vision med NutAlone:

”Vi vil bekæmpe pirateri, aktivere film, der ikke er blevet solgt til udlandet, give magten tilbage til rettighedshaverne og vise verden, at der er et alternativ til global distribution, som ikke er en trussel mod den traditionelle finansiering- og distributionsmodel.”

Klassikere og glemte perler
Markedet for at vise klassiske film er øjensynligt ganske eftertragtet. Men efter alt at dømme er det svært at få til at løbe rundt finansielt – eller i hvert fald decideret tjene penge på.

Streamingtjenesten Filmstruck, der var afholdt blandt filmelskere for kurateringen af klassikere og glemte perler, lukkede i november sidste år.

I løbet af foråret 2019 åbner Criterion, som er kendt for sine fremragende udgivelser af Blu-rays og dvd’er, til gengæld streamingtjenesten The Criterion Channel.

Ambitionen med den er at fortsætte det arbejde, som Filmstruck stoppede med. I første omgang kommer tjenesten til at være tilgængelig på det nordamerikanske marked, men der er planer om at udvide til andre territorier.

Det er dermed også en af konkurrenterne for Rikke Ennis’ NutAlone, der er støttet af Creative Europe Media Program og Det Danske Filminstitut. Streamingtjenesten har indgået et samarbejde med Zentropa og SF Studios om adgang til deres bagkatalog af film.

Den første testversion af NutAlone bliver præsenteret på den forestående Berlin-festival i februar.

Relevante artikler

Nyhed
22. feb. 2018
Zentropa udvider i Kina

Zentropa udvider i Kina

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten