Nyhed
28. sep. 2020
Tidligere anmelder debuterer som instruktør
Tea Lindeburg i midten flankeres fra venstre af Thure Lindhardt, Ida Cæcilie Rasmussen, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Lisbet Dahl, Stine Fischer Christensen og Kirsten Olesen. Foto | Andreas Bastiansen

Tidligere anmelder debuterer som instruktør

Manuskriptforfatteren Tea Lindeburg er på vej med en dansk Netflix-serie og har fået grønt lys til sin spillefilmdebut, der bygger på en romanklassiker.

Af Nicki Bruun

Tea Lindeburg har været del af den danske filmbranche i flere årtier, og nogle husker hende nok som vært på filmprogrammet DR2 Premiere, der kørte på skærmen 2009-10.

Den tidligere anmelder er uddannet fra New York University og den københavnske filmuddannelse Super16. Nu springer hun for alvor ud som instruktør med spillefilmdebuten Høst.

Og det er ikke en hvilken som helst historie, hun kaster sig over.

Høst bygger på Marie Bregendahls romanklassiker En dødsnat fra 1912. Den handler om tre generationer af kvinder på en gård i slutningen af 1800-tallet.

Rollelisten tæller dygtige skuespillere som Stine Fischer Christensen, Lisbet Dahl og Thure Lindhardt, mens hovedrollen som fjortenårige Lise spilles af Flora Ofelia Hofmann Lindahl, der slog igennem i Landet af glas.

Filmen fik i sommer 5,4 millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut af den norske konsulent Silje Riise Næss, der i det nye nummer af Ekko svarer på femten spørgsmål om sit liv i filmbranchen.

Netflix-serie på vej
Høst
er ikke Tea Lindeburgs eneste store produktion under opsejling.

Hun er også serieskaber af den kommende danske Netflix-serie Equinox, der bygger på Lindeburgs egen DR-podcast Equinox 1985.

Det er en overnaturlig thriller med Danica Curcic i hovedrollen. Serien måtte i foråret stoppe optagelserne på grund af coronakrisen.

Instruktøren og manuskriptforfatteren har tidligere stået bag en række børne- og ungdomsserier for både DR og TV 2. Hun har også instrueret komedieserier som Kødkataloget og Normalerweize.

Høst optages lige nu på Fyn og får biografpremiere over hele landet den 21. oktober 2021.

Ekko #86

Interview med Silje Riise Næss i det nye nummer af Ekko.

Få to gratis biografbilletter, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
18. dec. 2019
Danica Curcic i dansk Netflix-serie

Danica Curcic i dansk Netflix-serie

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten