Nyhed
13. aug. 2020
Vinterberg laver sci-fi-serie for TV 2
Thomas Vinterberg skal udnytte sit talent for at skabe rammende skæbnehistorier, når han for første gang kaster sig ud i serieformatet for TV 2. Foto | Anders Overgaard

Vinterberg laver sci-fi-serie for TV 2

I sin første tv-serie Familier som vores fortæller instruktøren en højaktuel og skræmmende historie om et Danmark ødelagt af stigende vandstand.

Af Nicki Bruun

Thomas Vinterberg er snart aktuel i danske biografer med den i spænding ventede Druk, hvor Mads Mikkelsen spiller en gymnasielærer, der eksperimenterer med hverdagsdruk.

Instruktøren gør nu klar til at lave sin første tv-serie, der har titlen Familier som vores, lyder det i en pressemeddelelse.

Det beskrives som en familiesaga i seks afsnit, men med sit interessante tankeeksperiment – hvis vi tvinges til at forlade vores land, hvad vil der så ske? – er den for så vidt også science fiction eller postapokalyptisk fremtidsserie.

Serien lyder højaktuel i klimadebatten, som også har affødt Netflix-serien The Rain og Max Kestners spillefilm QEDA.

Skæbnehistorier
Der er ikke mange detaljer om historien, men den foregår i et Danmark, hvor beboerne bliver nødt til at flygte, når vandet stiger og gør landet ubeboeligt.

Familier som vores bliver lavet for TV 2.

”Thomas Vinterberg er i en klasse for sig, og siden han var med til at grundlægge Dogme-filmene i 90’erne med blandt andet sit eget gennembrud, Festen, har han gang på gang vist sit talent for at fortælle skæbnehistorier, vi aldrig glemmer,” siger TV 2-fiktionchef Katrine Vogelsang i pressemeddelelsen.

”Thomas Vinterberg er helt unik og kan som få skabe fortællinger, der sætter sig i sjælen. Det glæder vi os til at være med til på TV 2.”

Successelskab producerer
Familier som vores
produceres af Zentropa, der tidligere har hittet på tv-skærmen med successerier som Lars von Triers Riget og Casper Christensen og Frank Hvams Klovn.

Thomas Vinterberg instruerer alle seks afsnit og skriver manuskriptet sammen med Bo hr. Hansen, som Vinterberg arbejdede sammen med i sin debutfilm De største helte.

Det vides endnu ikke, hvilke skuespillere der skal medvirke i Familier som vores.

Optagelserne til serien begynder i slutningen af 2021 eller starten af 2022.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten