I et halvt århundrede var det Den kolde Krig, der var det magiske løsen, standardforklaringen på det hele. Politisk, socialt og kulturelt definerede det demokratiske Vest sig op mod det totalitære Øst — kapitalisme mod kommunisme, frihed mod tvang.
Da Muren faldt, var det selvfølgelig en glædelig triumf for de vestlige anskuelser, men både politikere og medier følte snart savnet af det store altforklarende begreb, et nyt genialt koncept.
Men ved årtusindskiftet, mere præcist den 11. september 2001, stod det klart, at en ny dagsorden var sat. Det nye kodeord i den globale dagsorden var terrorisme, kampen mod terrorisme. Og alt tyder på, at det som nøglebegreb til forklaring af alt mellem himmel og jord også har gode chancer for en lang gyldighedsperiode.
Terrorismen markerer et skift i hele den politiske aktionsmåde, i magtbalancen og dens spilleregler. Den fremstår som det uberegnelige, ukontrollerbare moment, der truer stabiliteten i vores politiske og moralske verdensorden. Den kolde Krig bød på effektive fjendebilleder og en simpel, men slagkraftig forklaringsmodel, som også blev kraftigt udnyttet i fiktionernes overdrev.
Nu er det terrorismen, der er på plakaten. Ikke mindst på filmplakaten.
Annonce
Relevante artikler
En valgkamp uden kulturpolitik
Kultur har været fraværende i valgkampen, men i stedet for at bebrejde politikerne og pressen bør kritikken rettes mod kulturlivet selv.
Nr. 04 på top 10
Moder
Christine kan ikke finde sig til rette i livet med babygråd, og en fatal fødselsdepression udvikler sig.
Mest læste
Magasin · oktober 2025
Ekko #99
Intro