Nyhed
26. juni 2020
Tenet udskydes igen
John David Washington spiller hovedrollen som agent i Christopher Nolans mystik-omspudne spændingsfilm Tenet. Foto | Warner Bros.

Tenet udskydes igen

Premieren på Christopher Nolans imødesete action-blockbuster bliver endnu engang udskudt, fordi amerikanske biografer stadig er corona-lukkede.

Af Nicki Bruun

Hele verden venter i spænding på at se Christopher Nolans action-blockbuster Tenet med John David Washington og Robert Pattinson i hovedrollerne.

Men vi kommer til at vente noget længere. For bare halvanden uge siden rykkede distributøren Warner Bros. filmens premieredato fra 16. til 30. juli, men nu er premieren udskudt igen.

Tenet står nu til premiere den 12. august, men spørgsmålet er, om den dato kan holde.

Flytningen skyldes ifølge branchemedier, at guvernøren i New York for nylig meddelte, at biograferne ikke vil åbne som del af statens fjerde fase af genåbningen.

New York og Los Angeles er to helt afgørende markeder for, at en amerikansk blockbuster vil kunne tjene sine penge hjem. Og Tenet har med et enormt budget på omkring 1,3 milliarder kroner brug for at hive mange mennesker til billetlugerne.

Nolan-film i mellemtiden
Rygter har tidligere villet vide, at Tenet kunne blive flyttet helt til 2021, hvis det stod til Warner Bros. Det er efter sigende Christopher Nolan selv, der kæmper for at få filmen i biografen hurtigst muligt.

Distributøren vil ikke lade filmen få premiere i USA – hvor corona-situationen er langt værre end i Danmark – før det ifølge sundhedsmyndighederne er sikkert og biograferne er klar til at tage imod publikum.

”Nu har vi brug for at være fleksible, og vi gør ikke det her ligesom enhver anden filmudgivelse,” siger en talsperson for Warner Bros. ifølge amerikanske branchemedier.

”Vi har valgt at lægge premieren midt i ugen, så publikum kan opleve filmen, som de helst vil. Og vi planlægger at lade den køre længere end normalt i biografen, så filmens udgivelse bliver både anderledes og en succes.”

Mens vi venter på Tenet, går en række af Christopher Nolans andre film i danske biografer. Instruktørens hyldede Batman-trilogi kan ses nu, mens Inception har kørt i juni og Dunkirk bliver vist i juli.

Trailer: Tenet

Relevante artikler

Nyhed
15. juni 2020
Tenet og Bond flytter premieredato

Tenet og Bond flytter premieredato

Nyhed
09. juni 2020
Biograf vil vise Tenet i 70mm

Biograf vil vise Tenet i 70mm

Nyhed
06. maj 2020
Christopher Nolan vil redde filmåret

Christopher Nolan vil redde filmåret

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere