Artikler I kategorien: Gymnasiet, HF og ungdomsudd.

Dokudramaet Thirteen Days er en redelig politisk thriller om Cuba-krisen og skildrer de tretten dage, hvor hele verden holdt vejret. Filmen er velegnet til historieundervisningen, men også som et godt eksempel på den dokudramatiske genres problemstillinger.

Guldpalme-vinderen Elephant om den blodige skolemassakre på Columbine High School er en hypnotisk smuk vuggevise, der bevidst sætter tilskuerens tålmodighed på prøve.

American Beauty er en bittersød komedie om, hvor vigtigt det er at se det smukke i livet, inden det er for sent. Filmen lægger op til tematiske diskussioner, men dens originale æstetik gør den særlig oplagt til et studie af filmiske virkemidler.

Den danske instruktør Henning Carlsen har med sin Sult-film fra 1966 lavet Hamsun-filmen over dem alle, en legendarisk filmatisering af en banebrydende roman. Den norske professor Lars Thomas Braaten viser i sin næranalyse, hvordan romanen kongenialt er overført til film.

En films begyndelse – indledningssekvensen –er oplagt til filmanalyse. Klip for klip vil man nemlig opdage, at den ofte indeholder filmens betydninger og formsprog i miniudgave. Den psykologiske gyserfilm, Rødt chok, er et klassisk og virtuost eksempel.

Vi har aldrig læst Odysseen, påstår Coen-brødrene. Men det skal vi tage med et gran salt, mener Pernille Flensted-Jensen, der finder adskillige referencer til Homers værk i O Brother, Where Art Thou?

Den overvældende natur, det gamle fangersamfund, et land i en rivende udvikling med store menneskelige omkostninger – over 30 års dokumentarfilm tegner et tankevækkende billede af Grønland. Og 2002 har budt på en rig høst af nye Grønlandsfilm.

American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film.

Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.

At skrive en filmanmeldelse er mere og andet end at give udtryk for sin umiddelbare mening. Argumentationen skal være i orden - og humor er et stort plus. For anmeldelser er underholdning, nyhedsformidling og meget mere.

En enkelt filmscene kan være et helt studie værd. Denne analyse fra Ridley Scotts Thelma & Louise viser, hvordan oplevelsen af tid og virkelighed sættes på spil - med kun tre billeder.

Dokumentaristen Errol Morris' portrætfilm om Robert S. McNamara, der blandt andet var forsvarsminister under Cuba-krisen, er en fængslende beretning om storpolitik og krigens gru. 

Dokumentarserien Fremskridt på afveje giver mange gode oplysninger om teknologiens fremskridt i det 20. århundrede. Men serien fremhæver de negative sider på bekostning af de mange gevinster, som ny teknologi har bragt os, mener Martin Ågerup, forfatter til miljøbogen Dommedag er aflyst — velstand og fremgang i det 21. århundrede.

Hvad er integration, hvordan skal det foregå, og er der chance for, at integration vil lykkes? Disse spørgsmål tager instruktøren Fenar Ahmad op i filmen Den perfekte muslim, der følger PR‐manden Nikoilai Lang i dennes jagt på den perfekte integration.

Dokumentarfilmen Mig og min næse egner sig fint som udgangspunkt for undervisningsforløb, der centrerer sig om indvandrerdebatten og etnicitet. Men også til at belyse den postmoderne jeg-dokumentar.

Anders Rønnow Klarlunds stillbilledfilm giver rige muligheder for undervisningsforløb om temaer som terrorisme, kunst og forholdet mellem stil og indhold.