Nyhed
22. mar. 2011
Tal, så vi forstår det!

Tal, så vi forstår det!

Utydelige replikker er ikke realisme, men bare irriterende, skriver tonemester i debatten om tv-serien Den som dræber.
Af Per Meinertsen

”Undskyld, men hvad sagde du?”

Dette spørgsmål er en almindelig forekommende replik i dagligdagens konversation, og svaret på spørgsmålet – altså en gentagelse af det sagte – er lige så udbredt.

Men hvad stiller man op, når uforståelig tale opleves på film? Her nytter et ”hvabehar” ikke noget.

Problemet dukker op næsten hver gang, at en ny dansk tv-serie søsættes. Og sjældent har så mange anmeldere – suppleret af almindelige seere – givet så massivt udtryk for, at replikker er svære at forstå som i TV 2’s nye serie Den som dræber.

Tilskueren må stoppe op
Seriens konceptuerende instruktør, Birger Larsen, har kommenteret kritikken i Berlingske den 14. marts:

”Vi kan ikke længere bruge den gammeldags skolediktion, man brugte i serier som Matador. Jeg vil hellere have realisme og så risikere, at der er nogle enkelte utydelige replikker.”

Men at videreformidle en skuespillers mumleri og betragte dette som en realistisk gengivelse af virkeligheden, er en illusion. For som Carl Th. Dreyer skrev i 1954:

”På film gælder det, at en replik, der ikke opfattes umiddelbart og i samme brøkdel af et sekund, som den lyder fra lærredet, er af det onde, fordi den standser handlingen. Tilskueren må stoppe op for at tænke efter, hvad der blev sagt. Derfor må selv vanskeligt forståelige ord undgås.”

Tonemesterens opgave
Nu er det selvfølgelig ikke et bevidst valg, at replikker partout skal være utydelige. Men hvor går grænsen?

Problemet er, at instruktøren har lettere ved at forstå mumlerierne, fordi han i forvejen kender alle replikkerne.

Her bør det være tonemesterens opgave at gøre instruktøren opmærksom på problemet. Instruktøren kan så vælge at optage scenen eller dele af scenen igen, eller han kan beslutte sig for at ”eftersynkronisere” replikkerne.

Men uanset ansvaret for de utydelige replikker, så er resultatet, at publikum risikerer at miste ord eller sætninger og derved måske vigtige meningssammenhænge.

Total nedlukning

Ud over at handlingen stoppes et øjeblik, opstår der også en kortvarig irritation i tilskuerens bevidsthed, og hvis sådanne irritationer summeres, ja, så er risikoen for total nedlukning nærværende.

Argumentet om, at det ikke er vigtige replikker, man går glip af, og at man godt kan følge med alligevel, holder ikke. For tilskueren får ikke en chance for at sanse, hvorvidt replikkerne er vigtige eller ej.

Når sådanne problemer bliver åbenlyse, er det normal rutine, at lyden får skylden. Og måske kan en ny miksning hjælpe lidt på forståelsen. Men det grundlæggende problem, nemlig den sjuskede diktion hos visse skuespillere, kan man ikke ændre ved at dreje på nogle knapper.

Relevante artikler

Tema
13. sep. 2010
Tv-seriernes guldalder
Whydunnit på dansk

Whydunnit på dansk

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Historien på film
Flammen & Citronen
Tema
03. nov. 2007

Flammen & Citronen

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten