Sundance 2022
10. dec. 2021
Tafdrups gyser udtaget til stor festival
Det bliver et sandt mareridt for en lille dansk familie, der i Gæsterne rejser til Holland for at besøge en anden familie, som de mødte under en hyggelig ferie i Italien. Foto | Erik Molberg Hansen

Tafdrups gyser udtaget til stor festival

Christian Tafdrups opfølger til succesen En frygtelig kvinde er udtaget til hæderkronet gyserprogram på Sundance-festivalen, hvor også dansk dokumentar har fået plads i det fine selskab.

Af Nicki Bruun

”Ambitionen har været at lave Danmarks mest ubehagelige film.”

Sådan siger Christian Tafdrup i det aktuelle Ekko #89, hvor instruktøren for første gang fortæller om sin kommende gyser Gæsterne, der får premiere i danske biografer 17. marts.

Men allerede nu har filmen fået den flotte hæder at blive udtaget til den amerikanske Sundance-festival, der blev stiftet i 1985 af blandt andre den levende legende Robert Redford.

Filmen bliver vist i programmet Midnight, hvor gysersucceser som Hereditary, It Follows og The Blair Witch Project tidligere har haft premiere.

Den handler om Bjørn, Louise og deres datter Agnes, som på en ferie i Toscana møder det hollandske par Karin og Patrick, der har deres søn Abel med. Familierne hygger sig sammen, men da danskerne tre måneder senere besøger hollænderne i deres hjem, får de sig noget af en overraskelse.

Opholdet udvikler sig til et rent mareridt.

Christian Tafdrup har skrevet Gæsterne med sin bror Mads Tafdrup, som også var med til at skrive instruktørens succes En frygtelig kvinde. Før den instruerede Christian Tafdrup debuten Forældre, og han glæder sig over endelig at være udtaget til festivalen.

”Jeg har længe forsøgt at få en film på Sundance Film Festival, så jeg er glad for, at tredje gang nu er lykkens gang. Og så oven i købet med en gyserfilm, der kun sjældent er at finde på de store festivaler,” siger Christian Tafdrup i en pressemeddelelse.

”Jeg glæder mig til at pakke tasken og krydse Atlanten og forhåbentligt være med til endnu engang at gøre en forskel for dansk film på verdens fedeste festival.”

Flere danske film
Også Simon Lereng Wilmonts dokumentar A House Made of Splinters er kommet med i det fine selskab. Instruktøren står bag den rørende Olegs krig, om en tiårig drengs hårde liv i det østlige Ukraine.

Danskeren fortsætter med at skildre det barske miljø i sin nye film. Den foregår i et hus tæt på frontlinjen i Ukraine, hvor en lille gruppe engagerede socialarbejdere driver et børnehjem for de børn, som er blevet svigtet og forladt af deres forældre.

Der er også dansk deltagelse i Alex Pritz’ The Territory, som handler om kamp mellem brasilianske landmænd og indfødte i Amazonas-regnskoven. Producerne tæller instruktøren Darren Aronofsky (Black Swan) og danske Sigrid Dyekjær.

I går aftes amerikansk tid afslørede folkene bag Sundance-festivalen størstedelen af årets program. Det tæller foruden de danske bidrag film af instruktører som Lena Dunham, Ramin Bahrami og Michel Hazanavicius.

Og så er skuespillerne Jesse Eisenberg og Amy Poehler klar med deres instruktørdebut, mens en stort anlagt Netflix-dokumentar om musikeren Kanye West også får verdenspremiere på festivalen.

Ekko dækker ligesom de seneste år Sundance-festivalen, der løber af stablen 20. – 30. januar. Følg med her på siden i starten af det nye år for at læse om nogle af de film, der kommer til at tegne resten af 2022.

Ekko #89

Christian Tafdrup fortæller om Gæsterne i det aktuelle nummer af Ekko.

Få et godt tilbud med et julegaveabonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
29. dec. 2017
En frygtelig kvinde

En frygtelig kvinde

Biografanmeldelse
04. nov. 2016
Forældre

Forældre

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten