Nyhed
23. dec. 2008
Svensk vinder af Ekkos julepræmie

Svensk vinder af Ekkos julepræmie

Den eksklusive bog om Ingmar Bergman blev vundet af Emely Amlong.

Af Mikkel Kofod

Julen byder på dobbelt forkælelse for en af Ekkos læsere.

Emely Amlong forkælede sig selv med et juleabonnement, og da der blev trukket lod blandt de mange, der har benyttet sig af Ekkos julegavetilbud, blev hun den heldige vinder.

Så nu får hun ikke alene fornøjelsen af Ekko i hele 2009, men også The Ingmar Bergman Archives, en eksklusiv bog om den svenske mesterinstruktør til en værdi af 1600 kroner.

”Selvom jeg er fra Sverige, har jeg ikke rigtigt noget forhold til Bergman. Jeg har da set nogle af hans film, men ikke særligt mange, så denne bog er en oplagt mulighed for at lære ham at kende,” siger den 30-årige svensker, da vi overrækker hende præmien.

På størrelse med kaffebord
The Ingmar Bergman Archives er udgivet på forlaget Taschen og har det imposante format 41 x 30 cm – opslået er den på størrelse med et kaffebord! Med bogen følger en dokumentarfilm samt et originalt stykke filmstrimmel fra Bergmans Fanny & Alexander, der har siddet i hans egen fremviser.

Emely Amlong arbejder som projektleder for ArtRebels, der med base i København er et professionelt netværk for kunstnere, designere, musikere, filmskabere og andre kreative hoveder. Hun tilhører den del af ArtRebels, som hedder Visuals, der sørger for at udbrede kendskabet til kortfilm, musikvideoer og andre visuelle projekter med en kunstnerisk og eksperimenterende nerve.

”Blandt andet prøver vi at forlænge livet for kort- og dokumentarfilm, der normalt dør efter de tre-fire obligatoriske visninger på diverse festivaler,” fortæller hun.

Dansk kærlighed
Emely Amlong er oprindelig fra Malmø, men kærligheden til en dansk mand trak hende i 1999 til Danmark. Her startede hun som redigerings-trainee på Nordisk Film i 2000, indtil hun i 2003 valgte at være freelancer. Det var under opholdet på Nordisk Film, at hun stiftede bekendtskab med Ekko.

”Jeg har kendt Ekko i mange år gennem mit arbejde på Nordisk Film, hvor bladet ofte lå til fri afbenyttelse. Men jeg ville gerne selv have et abonnement, fordi det i mit arbejde er vigtigt at holde sig opdateret på, hvad der rører sig i den danske filmbranche.”

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro