Biers søn debuterer med romantisk gyser
Danske og internationale stjerner er på rollelisten i instruktørtalentet Gabriel Bier Gislasons debutfilm, der trækker på jødedom, ligesom Eksorcisten trak på kristendommen.
Som søn af to navnkundige filmskabere – instruktøren Susanne Bier og klipperen Tómas Gislason – ligger der et vist forventningspres på skuldrene af Gabriel Bier Gislason.
Han har alligevel valgt at gøre karriere i filmbranchen, og nu spillefilmdebuterer instruktøren med kærlighedshistorien Natten har øjne.
Der er danske og internationale stjerner på rollelisten. Sofie Gråbøl og David Dencik medvirker i filmen, hvor hovedrollerne spilles af Josephine Park – kendt for DR-serien Doggystyle – og engelske Ellie Kendrick, der spiller rollen Meera Reed i Game of Thrones.
Den romantiske film blander både sprog og genrer i historien om to kvinder, der falder for hinanden, men oplever modstand i Londons jødiske miljø. Natten har øjne foregår på dansk og engelsk og byder ifølge en pressemeddelelse både på gys og komedie.
Filmen optages i København og London i næste måned og får efter planen biografpremiere i foråret 2022.
Religionens mystik
32-årige Gabriel Bier Gislason har boet i London og New York. Her har han henholdsvis studeret engelsk litteratur og uddannet sig til instruktør på det hæderkronede New York University.
Instruktørens debutfilm havde tidligere arbejdstitlen Dybbuk, som er et ord fra jødisk mytologi, der dækker over en ond ånd i en død persons krop.
Instruktøren er jødisk gennem sin berømte mors familie, og han har brugt religionen aktivt i arbejdet med filmen.
”Natten har øjne udsprang af en lyst til at lave en gyserfilm bygget op omkring jødisk mytologi,” siger Gabriel Bier Gislason i en pressemeddelelse.
”Jeg ville gerne have, at min første spillefilm, på sin egen excentriske måde, trak på min egen religions mystik, kunst og dogmer på samme frie måde, som eksempelvis Eksorcisten trak på kristendommen.”
”Som historien tog form i mit hoved, blev det dog mere og mere tydeligt, at Natten har øjne mere end noget andet er en kærlighedshistorie. En uhyggelig én af slagsen, men en kærlighedshistorie ikke desto mindre, der handler om, hvor langt man vil gå, og hvor meget man vil ofre for dem, man elsker.”
