Superman stjæler fra 9/11-optagelser

I kølvandet på 11. september 2001 var Hollywood yderst forsigtige med ikke at komme til at gnide salt i det nærmest uhelbredelige sår, terrorangrebet mod USA forvoldte.

Scener i film som Men in Black II, The Bourne Identity, Ringenes herre: Kongen vender tilbage og De utrolige blev klippet om, så de ikke kunne vække associationer til de traumatiske begivenheder. Og andre film blev udskudt i månedsvis.

Tidligere på året markerede action-filmen Olympus Has Fallen, at Hollywood nu har vurderet, at tiden har læget i hvert fald noget af såret. Her bliver Det Hvide Hus smadret til ukendelighed af terrorister. Senere på året udspiller et lignende scenarie sig i White House Down.

Mangel på fantasi
Men de foruroligende billeder fra 11. september har også sat sig mere indirekte på Hollywoods mest action-tunge blockbusters som Zack Snyders aktuelle Superman-film Man of Steel. Det mener to af det amerikanske brancheblad Varietys hovedkritikere, Justin Chang og Peter Debruge.

Man of Steel udnytter nemlig – bevidst eller ubevidst – de billeder af kaos og chok, som har gjort uudsletteligt indtryk verden over efter terrorangrebet.

”Man ser det i de korte scener med små fly, der rammer skyskrabere, og i de dvælende optagelser af aske-indhyllede metropolitanere, der traumatiserede, men håbefulde bliver trukket ud af murbrokkerne,” påpeger Justin Chang, som fremhæver, at alle amerikanske blockbusters, der viser billeder af massedestruktion, på den ene eller anden måde forholder sig til 11. september.

”Det bedste, der kan siges om Man of Steels støjende, men mærkeligt ligegyldige tredje akt er, at det føles mere som basal mangel på fantasi end som udslettelsesporno.”

Stjæler fra 9/11-optagelser
Peter Debruge mener ikke nødvendigvis, at Hollywoods genkaldelse af billeder fra 11. september er overlagt, men han ser samme tendens i Man of Steel som sin kollega.

”Der er en sekvens, hvor han (Zack Snyder, red.) viser en række close-ups på gadeplan med ansigterne af tilfældige Metropolis-borgere (som vi alle åbenlyst forstår som newyorkere), lige før en kæmpe rumlaser begynder at ødelægge skyskrabere,” skriver han.

”I den montage, der følger efter, observerer Snyder, hvordan de samme personer flygter fra støvskyerne og murbrokkerne, der bølger ned af gaderne. (…) Disse billeder refererer til/stjæler direkte fra de autentiske optagelser, der blev endeløst gentaget af medierne efter World Trade Centers kollaps.”

Mere gribende end nogen film
I en tidligere artikel om 11. septembers betydning for filmkunsten, refererede Justin Chang til et essay af skribenten Matt Zoller Seitz.

Essayet beskriver, hvordan terrorhandlingerne rider folk som en mare ikke bare på grund af tabet af menneskeliv, men på grund af det ”perverse showmanship”, terroren blev udført med.

11. september var gribende på en måde, som ingen film kunne være, og nu forsøger Hollywood altså at udnytte denne effekt via højteknologiske CGI-effekter.

Men ifølge Peter Debruge kommer det til at klinge falskt, hvis instruktøren ikke giver os mulighed for at mærke, hvad karaktererne faktisk føler, mens de kæmper for at overleve kaosset.

”Det er sådan, man kan se, at Man of Steel ikke er seriøst engageret i konsekvenserne af sine egne ødelæggelser,” fastslår Peter Debruge.