Cannes 2022
21. maj 2022
Stjerner ønsker sig Ferrari og lidt mere søvn
En professor (Tilda Swinton) og en magisk ånd (Idris Elba) skaber et særligt bånd, når de sammen snakker om drømme og håb for livet. Foto | Metro-Goldwyn-Mayer Studios

Stjerner ønsker sig Ferrari og lidt mere søvn

Tilda Swinton og Idris Elba får i George Millers Cannes-film Tre tusinde års længsel mulighed for at opfylde deres ønsker.

Af Nicki Bruun

George Miller kickstartede karrieren på ny, da den australske instruktør i Mad Max: Fury Road vendte tilbage til det univers, han skabte mange år før.

Han arbejder videre på flere film i sin populære franchise, men på årets Cannes-festival er instruktøren aktuel uden for konkurrence med en meget anderledes film.

Tre tusinde års længsel har superstjernerne Tilda Swinton og Idris Elba i hovedrollerne som henholdsvis professor og såkaldt djinn, en magisk ånd.

De to møder hinanden på et hotelværelse i Istanbul, og han tilbyder hende tre ønsker mod, at han kan blive fri.

Det sender dem ud på en magisk rejse sammen, når ånden fortæller eventyrlige historier fra sit lange liv. Tre tusinde års længsel er en film om styrken ved fortællinger, sagde folkene bag på dagens pressemøde.

”Historier har alle dage været ens, men omstændighederne forandrer sig hele tiden. På grund af tiden og vores erfaringer på det givne tidspunkt,” sagde 77-årige George Miller og forklarede, hvorfor det overnaturlige univers har tiltrukket ham.

”De fleste historier er allegoriske og åbne over for fortolkning. Derfor kan fantasy gribe fat om mere komplekse problemstillinger end en dokumentar.”

Skæbnesvangert samarbejde
Tre tusinde års længsel får dansk premiere den 15. september, og filmens første trailer er netop blevet udgivet – se den nederst i artiklen!

På dagens pressemøde fortalte George Miller, Tilda Swinton og Idris Elba, at en lang række tilfældigheder resulterede i, at de endte med sammen at lave filmen.

Instruktøren mødte sine hovedrolleindehavere henholdsvis i Cannes og til den britiske BAFTA-prisuddeling. Det virkede som skæbnen, at de skulle arbejde sammen.

På et ellers noget blodfattigt pressemøde kom der mest underholdning ud af det, da en journalist spurgte, hvad de ville ønske sig, hvis de blev tilbudt tre ønsker.

”For det første ville jeg ønske, at jeg havde et bedre svar. Det andet er, at vores film vil vise publikum, at historier kan lære os noget. Og så kunne jeg godt tænke mig en elektrisk Ferrari,” sagde engelske Idris Elba til stor latter.

Uendelig visdom
Også Tilda Swinton havde et morsomt svar på rede hånd.

”Mit første ønske er klaret ved at have lavet filmen. Uendelig visdom blandt mennesker og dyr på alle planeter til evig tid ville også være fint. Og lidt mere søvn.”

George Miller holdt sig til et enkelt ønske, som til gengæld er sværere at opnå end både Ferrari og søvn:

”Jeg kunne godt tænke mig at vinde en guldmedalje for 100 meter løb i en rekordtid!”

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 75 og løber fra 17. til 28. maj.

Trailer: Tre tusinde års længsel

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten