Stjerneklart dansk filmefterår
Ekkos anmeldere varsler i det nys udkomne nummer 50 et mere end lovende dansk filmefterår.
Ud over Susanne Biers skæbnedrama Hævnen, der får fem stjerner af Morten Piil, kan vi glæde os til film i vidt forskellige genrer: en veloplagt komedie, et knugende ungdomsdrama, et dyk ned i Danmarks kolonialistiske fortid og en rørende dokumentar om en tragisk popskæbne.
Succesparret Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, der tidligere har skrevet manuskriptet til verdenshittet Mænd der hader kvinder, har lavet en (u)romantisk, femstjernet komedie, Sandheden om mænd.
Filmen om en thirtysomething drengerøv og manuskriptforfatter i eksistentiel krise er ifølge Jesper Bo Petersen ”en tiltrængt pendant til det stærke køns Nynnes dagbog og Sex & the City”.
”Sandheden om mænd vil få koldsveden til at pible frem hos den mand, der har taget kæresten med i biografen. Titlen lyver ikke. Scenerne fyger over lærredet i et tempo og med et raffinement, vi er uvant med i dansk komik.”
Eksperimentet på Grønland
Fem stjerner er der også til den Super16-uddannede Kaspar Munk, som debuterer med Hold om mig. Filmen handler om fire teenageres skrøbelige forhold, der bevæger sig fra uskyldig flirt over ondartet mobberi til traumatisk overgreb. Munks instruktion og de unge skuespillere imponerer Nanna Frank Rasmussen:
”Det er i håndteringen af de unge skuespillere, at Kaspar Munk viser sin klasse. Det er ikke uden grund, at han er blevet sammenlignet med Nils Malmros.”
Louise Friedberg debuterer også som spillefilminstruktør. Eksperimentet er baseret på en autentisk historie fra 1950’erne om den danske stats mislykkede forsøg på at fordanske seksten grønlandske børn ved at fjerne dem fra deres inuit-forældre og sende dem på dansk børnehjem.
Eksperimentet tildeles af Rikke Schubart fire store stjerner, fordi den er ”en intim, nærmest Herman Bang’sk rejse i fortidens duvende vraggods. Historien er ikke opmuntrende. Men den er intens og uomgængelig, tragisk og dansk.”
Tommy Seebach-film
Sami Saif (Family) har lavet en dokumentar om Grand Prix-ikonet Tommy Seebach, som - da karrieren gik højest - var hele Danmarks popidol, men endte med at blive hængt ud i pressen efter en fatal 23. plads ved det internationale Melodi Grand Prix. Seebach døde fraskilt, alene og alkoholiseret i en alder af kun 53 år.
Tommy er historien om en mand, som ville alt — karrieren, succesen, familielivet — og endte med at miste det hele.
Musikeren var smalfilmsentusiast, der optog alt fra familiefester til sin egen tragiske nedtur. Og Tommy er klippet sammen af interviews med den efterladte familie — hvoraf sønnen Rasmus med succes er gået i farens musikalske fodspor — og Seebachs egne optagelser. Flere scener går direkte i hjertekulen.
”En nøgtern optagelse, hvor han filmer sit hjemmekontor, slutter med, at han filmer sig selv som en spøgelsesagtig silhuet mod en glasdør. Scenen får det til at gyse i én, som var det Lars von Trier, der førte kameraet,” skriver Nikolaj Scherfig, der mener, at Tommy besidder en ægthed, man sjældent oplever på film. Og for den kvitterer han med fem stjerner.
