Cph:Dox
07. nov. 2014
1989 og Stormbørn fører
Filippinske Storm Children – Book One om en flok børn midt ruinerne efter en flodbølge er blandt de foreløbige favoritter hos kritikerne i Ekkos stjernebarometer. Foto | Cph:Dox

Stjernebarometer: 1989 og Stormbørn fører

Anders Østergaards 1989 ligger i åben kamp mod filippinske Storm Children – Book One i kampen om Ekkos internationale kritikerpanels gunst.

Af Morten Scriver Andersen

Cph:Dox er skudt i gang og således også meningerne om, hvem der fortjener at vinde dette års Dox:Award – festivalens hovedkonkurrence, hvor fjorten dokumentarfilm fra hele verden dyster om prisen.

Ekko har sammensat et prominent, internationalt kritikerpanel, der løbende bedømmer filmene på en skala fra en til fire stjerner og udpeger deres foreløbige favoritter.

Trækker man en streg i konkurrencen nu, efter at blot seks af konkurrencens fjorten film er blevet bedømt, har to film skilt sig ud.

Anders Østergaards 1989 og Lav Diaz’ Storm Children – Book One er panelets klare favoritter. De er hver blevet udråbt som foreløbig favorit af tre kritikere ud af panelets syv og fået et gennemsnit på henholdsvis 3,1 og 3,0 stjerner.

Opfindsom eller kedelig?
I 1989 giver Anders Østergaard sit bud på kilden til Murens fald via arkivmateriale og genskabelser af virkelige situationer. Det gør den så godt, at Informations Lars Movin, der også er fast skribent for Ekko, peger på den som sin foreløbige favorit.

”Man kan diskutere fra nu af til dommedag om metoder, manipulation og eventuelle manglende nuancer. Men hold da op, det er en filmisk fortælling, og som sådan opfindsom og oplysende, dokumenterende og debatskabende,” skriver Lars Movin.

Det er Pamela Cohn fra australske Senses of Cinema til gengæld fløjtende uenig i.

”Østergaard vender tilbage til sin signaturstil fra Burma VJ, denne gang med meget mindre effekt i miskmask af rekreationer og arkivmateriale og ét kedeligt talking head-interview,” skriver hun og giver filmen to stjerner.

Hypnotiske billeder fra Filippinerne
Storm Children – Book One er også blevet modtaget flot af panelet. Den filippinske dokumentarfilm følger en flok børn, som midt i et postapokalyptiske kaos efter en flodbølge prøver at skabe en ny verden.

Carmen Gray fra britiske Dazed skriver i forbindelse med sin firestjernede anmeldelse:

”Det særlige filippinske samfund indfanges perfekt af Lav Diaz’s hypnotiske, langsomme og sublime samspil mellem sort-hvide billeder og lyd.”

Men samme virkemidler har den helt anden effekt på hendes britiske kollega.

”De tålmodige, lange indstillinger fremmaner effektivt det nyttesløse forsøg på at finde ressourcer i de oversvømmede ruiner, men det går alt for langsomt for mig,” skriver Anthony Kaufman fra branchesitet Indiewire.

I Kina efter t-shirt
Ekkos stjernebarometer har som bekendt ingen indflydelse på det endelige resultat, og de øvrige film vækker da også begejstring rundt omkring i panelet.

Approaching the Elephant, der handler om en amerikansk friskole, hvor anarkiet lurer, får 2,7 stjerner i gennemsnit på stjernebarometeret. Amanda Rose Wilders dokumentar fortælles ifølge en begejstret Michael Bo fra Politiken ”i et svirrende dynamisk filmsprog”.

De to skæve Dox:Award-kandidater, Stranded in Canton og The Postman’s White Nights, får henholdsvis 2,6 og 2,3 stjerner i gennemsnit hos stjernebarometeret, mens Actress må nøjes med 2,1.

Svenske Måns Månssons Stranded in Canton handler om en afrikansk forretningsmand, der strander i Kina i forsøget på at købe t-shirts til en kampagne.

Specielt The Guardians filmkritiker Damon Wise er betaget af filmen, som han mener, ”er et fascinerende perspektiv på globaliseringen, som fortæller en unik historie og gør det elegant”.

Mut russisk postmand
Hovedkonkurrencens russiske bidrag er The Postman’s White Nights – en humoristisk hybridfilm om et postbud midt ude i den russiske ødemark. Ekkos egen anmelder Jeppe Mørch skriver om den:

”En sympatisk, men også lidt mut postmand i camouflagetøj sejler rundt til excentriske russere ved søen Kenozero. Dokudramaet er bedst, når det dyrker det uforklarlige og folkloristiske.”

Som det ser ud nu, bliver Actress barometrets store taber. Actress fortæller historien om skuespilleren Brandy Burre, der på trods af en fast rolle i HBO’s milepæl af en tv-serie, The Wire, kvittede karrieren for at blive moderne husmor.

”Et skuffende og uengagerende karakterstudie. Måske ville filmen have været bedre, hvis man kendte hende,” skriver Damon Wise fra The Guardian.

Actress og Storm Children – Book One får premiere på Cph:Dox i morgen i henholdsvis Falkoner Biografen klokken 21.45 og Dagmar Teatret klokken 21.00.

I de kommende dage afgiver barometret deres stjerner til de omstridte og politisk tunge dokumentarfilm The Look of Silence af Joshua Oppenheimer og Citizenfour om den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
28. okt. 2014
1989

1989

CPH:DOX
09. okt. 2014
Oscar-bejler åbner Cph:Dox

Oscar-bejler åbner Cph:Dox

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten