Cph:Dox 2017
24. mar. 2017
Danskerne er favoritter
Khalid er frivillig i De Hvide Hjelme, hvis heltemodige forsøg på at redde civile i det krigshærgede Aleppo bliver skildret i De sidste mænd i Aleppo. Foto | Larm Film

Stjernebarometer: Danskerne er favoritter

De dansk-producerede dokumentarer De sidste mænd i Aleppo og The John Dalli Mystery topper Ekkos internationale stjernebarometer.

Af Nicki Bruun

Kritikerne i Ekkos internationale panel, der bedømmer filmene i hovedkonkurrencen på Cph:Dox, har langt fra været enige om kvaliteten af årets udvalg.

Lauren Wissot fra Filmmaker Magazine har ikke uddelt de maksimale fire stjerner en eneste gang, mens de to danske deltagere – Michael Bo fra Politiken og vores egen Rasmus Stenbæk Iversen – har fundet henholdsvis fire og tre film værdige til topkarakter.

Se stjernebarometret, hvor alle film nu er blevet vurderet.

Går vi til den ofte løgnagtige sandsigerske – statistik – kommer slaget om at vinde hovedprisen til at stå mellem to film, der begge er dansk produceret: Syrien-fortællingen De sidste mænd i Aleppo og Mads Brügger og Mikael Bertelsens morsomme EU-labyrint The John Dalli Mystery.

De rammer nemlig i skrivende stund begge et gennemsnit på 3,3. Lige bag dem har hybrid-dokumentaren Stranger in Paradise – hvor fordele og ulemper ved immigration afvejes – og endnu et portræt fra det krigshærgede Syrien, City of Ghosts, lagt sig med et snit på 3,0.

City of Ghosts lignede ellers først en klar favorit, men med kun én stjerne fra Lauren Wissot blev filmens gennemsnit trukket gevaldigt ned.

Både Rasmus Stenbæk Iversen og Carmen Gray fra filmmagasinet Senses of Cinema peger dog på den som favorit til at vinde, mens Guy Lodge fra Variety og Ken Jacobson fra Documentary Magazine mener, at prisen bør gå til De sidste mænd i Aleppo.

Sexfilm skraber bunden
Der er altså grund til optimisme med hensyn til, at en dansk film bliver hædret, når Dox:Award-prisen uddeles i dag fredag den 24. marts.

Ser vi på kritikerpanelets vurdering, er der dog også skår i den danske glæde. Phie Ambos eksperimenterende og metafysiske … når du kigger væk må tage til takke med en plads i den kedelige ende af tabellen.

Filmen har et snit på 2,1, som er det næstlaveste i årets konkurrence.

Årets suveræne bundskraber er imidlertid Samira Elagoz’ Craigslist Allstars. Her møder hun en række forskellige mænd og dyrker sex med nogle af dem, men på stjernebarometret bliver den indsats kun belønnet med et snit på 1,2.

Skal man pege på en outsider, er der den norske meta-parodi DRIB, som med sin vilde reklame-æstetik skiller sig ud i hovedkonkurrencen. Et meget anderledes og nok mere juryvenligt bud er den abstrakte og atmosfæriske Gray House af David Lynch’ søn, Austin Lynch.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere