Nyhed
28. feb. 2023
Stjerne svæver mellem liv og død
Rollen som sergent Horvath i krigsfilmen Saving Private Ryan er en af de største i Tom Sizemores karriere, der har budt på både op- og nedture i rigt mål. Foto | Paramount Pictures

Stjerne svæver mellem liv og død

Skuespilleren Tom Sizemore ligger efter en karriere med store roller og endnu større skandaler i koma, som lægerne har opgivet at redde ham ud af.

Af Nicki Bruun

Opdateret: Den 3. marts døde Tom Sizemore, da hans pårørende valgte at slukke maskinen, der holdt skuespilleren kunstigt i live.

Tom Sizemore har spillet et hav af roller for store instruktører.

Skuespilleren har medvirket i Steven Spielbergs Saving Private Ryan, Oliver Stones Natural Born Killers, Michael Manns Heat, Ridley Scotts Black Hawk Down og Tony Scotts True Romance for bare at nævne nogle af hans roller.

Han er kendt for at spille barske bifigurer, som med stor karisma brænder igennem lærredet.

Nu kommer Sizemore dog næppe til at stå foran kameraet igen. Han ligger i skrivende stund i koma efter den 18. februar at have været udsat for en hjerneblødning i sit hjem i Los Angeles.

Ifølge mediet Variety har lægerne fortalt skuespillerens familie, at der ikke er håb om, at han vender tilbage til livet. Derfor overvejer de nu, om man skal trække stikket, der holder 61-årige Tom Sizemore i live.

Deres beslutning bliver meldt ud i løbet af i morgen onsdag.

Stoffer og partnervold
Livet har været en rutsjebanetur for Tom Sizemore, der mellem sine mange roller har været i søgelyset for langt mindre flatterende ting.

Han har været åben omkring et stofmisbrug, som han efter eget udsagn har kæmpet med, siden han var femten år.

I 2010 medvirkede han i realityprogrammet Celebrity Rehab, hvor kendisser får hjælp til at komme ud af deres misbrug, men øjensynligt uden det store held.

Tom Sizemore har gennem årene haft adskillige ture i rets- og fængselssystemet. Ofte har det handlet om besiddelse af narkotika, men han er også flere gange blevet dømt for vold mod sine partnere.

I 2003 blev skuespilleren dømt skyldig i vold mod sin tidligere kæreste Heidi Fleiss, der har tilnavnet ”Hollywood Madam”, fordi hun førhen drev en eksklusiv prostitutionsring i filmbyen. Også i 2017 blev han anklaget og dømt for partnervold.

I den helt grove ende blev Sizemore beskyldt for at have forgrebet sig på et elleveårigt barn under filmoptagelser i 2003. Sagen nåede først retten i 2018, hvor det angivelige offer var blevet voksen. Men en dommer forkastede i 2020 sagen.

Uheldig pornofilm
I 2005 – kort efter hans daværende kæreste havde født parret tvillinger – udgav pornogiganten Vivid en film med titlen The Sex Scandal of Tom Sizemore.

Her kunne man opleve skuespilleren dyrke sex med adskillige kvinder. Det siger en del om, hvor Sizemore var i livet på det tidspunkt, at han gik med til offentliggørelsen mod en andel af indtjeningen.

”Det her er cocktailkirsebærret på toppen af den banana split af uheld, som jeg har haft,” udtalte Tom Sizemore i forbindelse med udgivelsen.

Mens han har spillet over for verdens største stjerner og på et tidspunkt ejet en restaurant med Robert De Niro, har berømmelsen bestemt ikke været lutter lagkage.

I sin erindringsbog fra 2013 skriver skuespilleren: ”Jeg har haft et begivenhedsrigt liv, men jeg ville have givet afkald på det hele, hvis jeg bare kunne være ham, som ingen vidste noget om.”

Relevante artikler

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten